Ledighedsydelse

Ledighedsydelse er til ledige personer, der er visiterede til fleksjob. Fleksjobvisiterede personer modtager ydelsen, så længe de venter på et fleksjob

Ret til ledighedsydelse

Ved ledighed har den fleksjobvisiterede ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge. De har derimod ret til ledighedsydelse. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at personen:

  • Opfylder betingelserne for at få et fleksjob.
  • Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.
  • Tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde.
  • Ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.
  • Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.

Læs mere på borger.dk