Introduktionsforløb for indvandrere

Center for Job og Uddannelse tilbyder nyindrejste indvandrere et introduktionsforløb på tre års varighed.

Hvem kan få et introduktionsforløb?

Du kan få tilbud om introduktionsforløb, hvis du er indvandrer.

Indvandrere defineres som følgende:

  • Nordiske statsborgere
  • Grænsependlere
  • Borgere med beløbsordning
  • Green-card, arbejdstagere eller medfølgende familie
  • 3. landsstatsborgere, som er familiesammenført til danskere, som vender hjem
  • 3. landsstatsborgere, som har en pendler-tilladelse
  • EU-borgere eller medfølgende familie
  • Studerende og au-pair-personer

Hvad er introduktionsforløb?

Et introduktionsforløb er et tilbud til indvandrere, som kan bestå af:

  • Arbejdsmarkedsrettet danskuddannelse
  • Ordinær danskuddannelse
  • Beskæftigelsesrettede tilbud

Formålet med et introduktionsforløb er at opkvalificere dine sprogkundskaber og viden om det danske samfund i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse. Du bestemmer selv, om du ønsker at deltage i et introduktionsforløb.


Læs mere om introdansk og ordinær danskuddannelse

Beskæftigelsesrettede tilbud

Beskæftigelsesrettede tilbud kan eksempelvis være praktik i en virksomhed, job med løntilskud, jobsøgningskurser eller andre tilbud, der kan forbedre dine muligheder for at komme ind på det danske arbejdsmarked. Undervisning på eksempelvis jobsøgningskurser foregår på dansk. Det er ikke alle indvandrere, der har ret til beskæftigelsesrettede tilbud.

Vil du vide mere

Vil du vide mere om din mulighed for at deltage i et introduktionsforløb, kan du kontakte Jobcenter Helsingør.

Center for Job og Uddannelse

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: ju@helsingor.dk