Skriv dit barn op til dagtilbud

Skriv dit barn op til dagtilbud. For børn mellem seks måneder og til skolestart.

Vi vil gerne have din mening.

Hvad synes du om helsingor.dk?

Du kan maksimalt ønske tre institutioner. Dine ønsker kan ikke prioriteres. Du skal angive en behovsdato. Vi tager hensyn til søskende, hvis I ønsker det. Anciennitetsdatoen er lig med den dato, du skriver dit barn op til dine ønskeinstitutioner. Du kan ikke medtage anciennitet fra anden kommune.

Får dit barn plads i en integreret institution, som vuggestuebarn, kan dit barn fortsat stå opskrevet til en børnehave, hvor aldersgruppen er fra to eller tre år til skolestart.

Benytter dit barn ikke et pasningstilbud, vil dit barn blive tilbudt en plads senest fire uger efter din behovsdato.

Er dit barn adopteret, kan du skrive barnet op fra den dato, hvor du har det første officielle dokument med dit barns navn og fødselsdato. Kontakt Pladsanvisningen, når du har det dokument.

Børn, der er født i udlandet af udstationerede forældre, kan skrives op efter de samme regler, som gælder for herboende forældre. Forældrene skal inden udstationeringen have boet i Helsingør Kommune. Du skal kunne dokumentere udstationeringen.

  • Accepterer du tilbuddet til en ønskeinstitution, bliver alle dit barns andre ønsker slettet fra ventelisten.
  • Har dit barn plads i en ønskeinstitution, må dit barn ikke skrives på ventelisten igen.
  • Afviser du et tilbud til en ønskeinstitution, slettes alle dit barns ønsker af samme type. Dit barn skal skrives på ventelisten igen.
  • Det er ikke muligt i Helsingør Kommune at prioritere ønsker. Alle ønsker er ligestillede.
  • Flytter du og dit barn adresse indenfor Helsingør Kommune, må du skrive dit barn på ventelisten igen til maksimalt tre nye institutioner.
  • Har din ønskede institution ikke plads på din behovsdato, bliver du tilbudt plads i en anden institution i Helsingør Kommune - en midlertidig plads.
  • Dit barn er fortsat skrevet op til ønskeinstitutionerne, uanset om du accepterer den tilbudte midlertidige plads eller ej.
  • Hvis du accepterer pladsen, betragtes pladsen som en midlertidig plads.
  • Når der bliver plads i en af dine ønskeinstitutioner, og det er din tur i følge ventelisten, modtager du et tilbud om plads.
  • Tildeling af plads i én af ønskeinstitutionerne sker efter opskrivningsdato. Der tages der hensyn til søskende, hvis forældrene ønsker det.
  • Du kan altid flytte dit barn - nærmest fra dag til dag - fra en kommunal institution til en anden kommunal institution i kommunen, hvis der er ledige pladser i den institution, der ønskes. Kontakt Pladsanvisningen hvis du ønsker at flytte dit barn.
  • Er dit barn indmeldt i en kommunal institution i Helsingør Kommune, og ønsker du plads i en privat institution, er der en måneds opsigelse, regnet fra den dag opsigelsen er foretaget i Digital Pladsanvisning.
  • Er dit barn indmeldt i en privat institution, skal du være opmærksom på den enkelte institutions regler for opsigelse.
  • I kan ikke starte i en kommunal institution, eller anden privat institution, før indmeldelsesforholdet i tidligere privat eller kommunal institution er afsluttet.

Børn indenfor samme aldersgruppe og institutionstype kan bytte institutionsplads. De berørte institutioner skal godkende, at I ønsker at bytte plads. Derefter skal forældrene skriftligt give besked til Pladsanvisningen.

Du kan benytte dagtilbud i andre kommuner, hvis du opfylder opholdskommunens og institutionskommunens gældende optagelseskriterier, og du har fået tilsagn om tilskud. Du rådes til at kontakte opholdskommunen, da det er opholdskommunen, der skal beregne egenbetalingen for pladsen. Du skal være opmærksom på, at din egenbetaling kan blive ændret væsentligt.

Hvis du ønsker at søge fripladstilskud, skal det ligeledes ske i opholdskommunen.

Der ydes ikke ekstra tilskud ved brug af dagtilbud over kommunegrænser

Så længe Helsingør Kommune har venteliste, kan der lukkes for opskrivning på ventelisten for børn fra andre kommuner i februar, marts og april.

Flytter du og dit barn adresse indenfor Helsingør Kommune, må du skrive dit barn på ventelisten igen til maksimalt tre nye institutioner. Hvis du i notatfeltet i forbindelse med opskrivningen noterer, at I skal flytte, vil Pladsanvisningen ændre opskrivningsdatoen til dit barns oprindelige opskrivningsdato. 

Der tilbydes en institutionsplads i Helsingør Kommune på barnets behovsdato, hvis behovsdatoen har været angivet på Digital Pladsanvisning i fire uger.

Private institutioner

Når Pladsanvisningen får besked om en fremtidig indmeldelse i en privat institution, bliver dit barn slettet fra den kommunale venteliste. Hvis dit barn får plads som vuggestuebarn, kan dit barn fortsat stå på venteliste til en børnehave, hvor aldersgruppen er fra to eller tre år til skolestart.

Er dit barn indmeldt i en kommunal institution eller en privat institution, skal indmeldelsesforholdet være afsluttet, inden barnet kan starte i en (ny) privat institution.

Ønsker plads i en børnehave

Hvis dit barn opskrives og får en plads i en integreret institution som vuggestuebarn, kan dit barn fortsat være skrevet op til en børnehave, hvor aldersgruppen er fra to eller tre år til skolestart.

Pladsanvisningen

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 49 28 27 37

Borgere: Send Digital Post til Pladsanvisningen
Virksomheder: Send Digital Post til Pladsanvisningen