Fortidsminder og diger

Fortidsminder, både synlige og skjulte, er beskyttet af Museumsloven. Der må ikke ændres på synlige fortidsminder som bl.a. gravhøje og ruiner.

Hvor er fortidsminderne?

Miljøportalen og på Fund og Fortidsminder, kan du se, om du har et fortidsminde på din ejendom.

Kulturstyrelsen er sammen med Museum Nordsjælland (tidligere Gilleleje Museum) arkæologisk myndighed, og tager sig af udgravninger og tilsyn med synlige fortidsminder.

Kommunen derimod er myndighed med hensyn til fortidsmindebeskytteleszonen, der er 100 meter, omkring fortidsminder.

Projekter ved fortidsminder

Du må kun bygge eller på anden måde ændre tilstanden i nærheden af synlige fortidsminder, hvis du opnår dispensation fra fortidsmindebeskyttelseszonen. 

Læs mere om beskyttelseszoner (Naturbeskyttelsesloven)

Kulturhistoriske diger

Vores dispensation er også nødvendig, hvis du får brug for at ændre et dige.

Gravearbejde

Hvis du støder på arkæologiske spor eller fund i forbindelse med gravearbejde skal du straks henvende dig til Museum Nordsjælland. Ligesom du kan kontakte museet, hvis du står og skal i gang med et større gravearbejde. 

Læs mere på Kulturstyrelsens hjemmeside

 

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk