Privat vandforsyning - Er drikkevandet i orden?

Kvaliteten af drikkevandet skal være i orden. Hvert femte år – senest var det i 2013 – sender Helsingør Kommune et brev ud om at private indvindere kontakter et laboratorie for at få taget en prøve af drikkevandet til analyse (se liste længere nede på siden).

Vi får en kopi af analyseresultatet, og skulle der være noget at følge op på, tager Helsingør Kommune kontakt. Har du vandforsyning fra en brønd, er du mere udsat, men ofte kan enkle tiltag sikre en bedre kvalitet af drikkevandet (se under "beskyt kilden".

Den analyse, der laves hedder "forenklet kontrol" og kostede i 2013 i omegnen af 2000 kr. Hvad der bl.a. analyseres for og grænseværdier kan ses af tabellen nedenfor.

Parameter Grænseværdi
Kimtal v. 22 grader      200 bakterier pr. ml
Kimtal v. 37 grader 20 bakterier pr. ml
Colibakterier < 1 pr. ml
Escheria coli < 1 pr. ml
pH 7-8,5
Jern 0,2 mg/l

 




 
 
 

Godkendte laboratorier til vandprøver

  • Milana / ALS, tlf. 49250770, 3050 Humlebæk
  • DONSlab, tlf. 45803133, 3500 Kirke Værløse
  • Eurofins Miljø, tlf. 70224266, 2600 Glostrup
  • VBM laboratoriet, tlf. 36727000, 2610 Rødovre
  • Højvang laboratorier, tlf. 58242458, 4293 Dianalund

Hvis det er mere end fem år siden, du har fået taget en analyse, eller du er i tvivl om drikkevandet er i orden, så kontakt os eller ét af ovenstående laboratorier og få taget en vandprøve. Det er penge givet godt ud. Helsingør Kommune vil i alle tilfælde kontakte dig, når tiden er inde til få taget en analyse.

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk