Genberegning måned for måned

Tilskud genberegnes automatisk

Kommunen får hver måned automatisk besked fra SKAT, hvis indkomsten for dig eller din ægtefælle/samlever ændrer sig i forhold til de beløb I har søgt og fået bevilliget friplads med. Hvis ændringen af indkomsten har betydning for dit økonomiske fripladstilskud, genberegnes din forældrebetaling automatisk.

Genberegningen gælder kun for den enkelte måned. Du får et brev fra kommunen, hvis du skal betale mere. Der går nogle måneder, før din opkrævning reguleres, da kommunen skal afvente oplysninger fra SKAT om, hvad din husstandsindkomst har været i den enkelte måned.

Feriepenge medregnes , i den måned de beskattes, hvilket vil få betydning for dit økonomiske fripladstilskud i den pågældende måned. Det vil sige, at det nødvendigvis ikke er i den samme måned, som feriepengene kommer til udbetaling.

Din forældrebetaling genberegnes både, hvis din husstandsindkomst stiger eller falder med et vist beløb. Det afgørende er en ændring svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen. I 2017 svarer det til ca. 1.570 kr. om måneden eller ca. 18.845 kr. om året. Såfremt én i husstanden er selvstændig eller modtager indkomst, som ikke er skattepligtig i Danmark reguleres der ikke automatisk, men du skal selv ansøge på ny.