Betingelser for ordningen

For at benytte dig af ordningen må du ikke have anden indtægt. Det er kun muligt at ansøge om tilskud en gang pr. barn.

Du må ikke have arbejdsindtægt eller modtage overførselsindkomst, herunder barselsdagpenge, SU m.m. 

Du skal have opholdt dig i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år.
Kravet gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen. Hvis kommunen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 i Serviceloven, anser det for nødvendigt, at barnet er optaget i dagtilbud, kan kommunen beslutte at forældre ikke kan få tilskud.

  • Tilskuddet er ikke omfattet af bestemmelserne om søskenderabat eller hel eller delvis friplads, og bortfalder hvis tilskudsmodtageren flytter til anden kommune.

  • Tilskuddet skal søges pr. barn, for min. 8 uger og max. 12 måneder og perioden skal være samlet (den kan således ikke opdeles i delperioder).

  • Tilskuddet ydes tidligst fra den dato, vi har modtaget din ansøgning. Det er derfor ikke muligt at søge med tilbagevirkende kraft. Tilskuddet kan udbetales fra det tidspunkt, dit barn kan optages i dagtilbud.

  • Der kan højst udbetales tre tilskud til samme husstand. Det samlede tilskud pr. husstand må ikke overstige beløbet for max dagpenge.

  • Barnet/børnene må ikke benytte et dagtilbud så længe, der udbetales tilskud for pasning af barnet. Har familien andre børn end det, der ydes tilskud til, kan disse godt være indmeldt i et dagtilbud.

  • Barnet skal være noteret på den kommunale venteliste, for at du kan modtage tilskud.

Pladsanvisningen

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 49 28 27 37
E-mail: pladsanvisning@helsingor.dk