Optagelsesregler for daginstitution

Der er pasningsgaranti i Helsingør Kommune.

Er du tilflytter til Helsingør Kommune og ønsker du plads i daginstitution, SFO eller klub er det vigtig at du læser følgende:

Er du tilflytter

Der er i Helsingør Kommune en måneds opsigelse på daginstitution, SFO og klub gældende fra den dato opsigelsen er foretaget i Digital Pladsanvisning.

Opskrivning på venteliste

For at få en plads i en daginstitution, SFO eller klub i Helsingør Kommune skal man lade sit barn opskrive på Digital Pladsanvisning.

Dit barn kan tidligst opskrives til vuggestue, integreret institution og børnehave fra den dag barnet er født. Anciennitet på ventelisten er fra den dato, dit barn er blevet opskrevet i Digital Pladsanvisning.

Opskriv dit barn på venteliste

Et barn, der er adopteret kan skrives op fra den dato, hvor det første officielle dokument med barnets navn og fødselsdato foreligger. Kontakt Pladsanvisningen, når dokumentet foreligger.

Børn, der er født i udlandet af udstationerede forældre, kan skrives op efter de samme regler, som gælder for herboende forældre. Forældrene skal inden udstationeringen have boet i Helsingør Kommune. Der kræves dokumentation for udstationeringen.

Opskrivningsdato er lig anciennitetsdato til ønskeinstitutionerne. Der kan anføres max. tre institutioner, og ønskerne kan ikke prioriteres. Der skal angives en behovsdato. Der tages hensyn til søskende, hvis forældrene ønsker det.

En plads i kommunen tilbydes børn der ikke benytter et pasningstilbud, senest fire uger efter den anførte behovsdato.

Det er ikke muligt at medtage anciennitet fra anden kommune.

Udmeld dit barn fra en daginstitution, SFO eller klub

Hvis barnet får plads i én af de ønskede institutioner

Barnet slettes af ventelisten og kan ikke opskrives på ny.

Kan jeg flytte mit barn
I følge reglerne kan du altid flytte dit barn - nærmest fra dag til dag - fra en kommunal institution til en anden kommunal institution i kommunen, hvis der er ledige pladser i den institution der ønskes. Kontakt pladsanvisningen hvis du ønsker at flytte dit barn.

Hvis barnet ikke får plads i én af de ønskede institutioner

Har din ønskede institution ikke plads på din behovsdato vil du blive tilbudt plads i en anden institution i Helsingør Kommune.

Barnet vil fortsat stå opskrevet til ønskeinstitutionerne, uanset om den tilbudte midlertidige plads accepteres eller ej.

Såfremt den tilbudte plads accepteres betragtes denne som en midlertidig plads. 

Når der er plads i en af  ønskeinstitutionerne, og det er din tur i følge ventelisten, vil du i Digital Pladsanvisning modtage et tilbud om plads.

Anvisning af plads i én af ønskeinstitutionerne tildeles efter opskrivningsdato, dog tages der hensyn til søskende, hvis forældrene ønsker det.

 

Integrerede institutioner

Hvis barnet opskrives, og får en plads i en integreret institution, som vuggestuebarn, kan barnet fortsat stå opskrevet til en børnehave, hvor aldersgruppe er fra to eller tre år til skolestart.

Flytning indenfor Helsingør Kommune

Flytter barnet adresse indenfor Helsingør Kommune, må barnet opskrives igen på Digital Pladsanvisning til maksimalt tre nye institutioner. Hvis du i notatfelt i forbindelse med opskrivningen noterer, at i skal flytte, vil Pladsanvisningen ændre opskrivningsdato til oprindelig opskrivningsdato. 

Reglerne under punkt to til fire træder herefter i kraft.

Frit valg over kommunegrænserne

Så længe Helsingør Kommune har venteliste, kan der lukkes for opskrivning på ventelisten for børn fra andre kommuner i februar, marts og april måned.

Der ydes ikke ekstra tilskud ved brug af dagtilbud over kommunegrænser.

dagtilbud i anden kommune

Bytte plads

Børn indenfor samme aldersgruppe og institutionstype, har mulighed for at bytte institutionsplads.

De berørte institutioner skal godkende institutionsskiftet, og derefter skal pladsanvisningen underrettes skriftligt af forældrene.

Accept og afslag

Når du på Digital Pladsanvisning modtager et tilbud om en institutionsplads skal du inden for 4 hverdage (Dog forlænget med sammenhængende helligdage i tilknytning hertil) acceptere eller give afslag på tilbuddet. 
Manglende accept på et fremsendt tilbud om en ønskeinstitution vil medføre sletning på ventelisten.
Afvises et tilbud til en ønskeinstitution, slettes alle ønsker af samme type og barnet skal opskrives på ny.
Det er ikke muligt i Helsingør Kommune at prioritere ønsker - alle ønsker er ligestillede.

Store Skiftedag

Alle børn, der skal starte i skole starter i SFO i maj måned før skolestarten i august.
Barnet skal i forbindelse med indskrivning til skole opskrives til SFO på Digital Pladsanvisning.

De børn, som ikke ønsker at benytte en kommunal SFO, i forbindelse med deres skolegang, kan fortsætte i børnehaven indtil 31. juli. Såfremt barnet ikke ønsker SFO vil barnet automatisk blive udmeldt den 31. juli.

Privat skole:
De børn, der skal begynde skolegang i en privat skole, og benytte dennes SFO, kan fortsætte i børnehaven indtil 31. juli, hvorefter de automatisk udmeldes. Det er ikke muligt at benytte kommunal SFO, hvis barnet går på privatskole som tilbyder SFO.

Børn fra andre kommuner:
En eventuel plads i anden kommune skal være opsagt, inden barnet kan starte SFO i Helsingør Kommune.
Accepterer du en plads i Helsingør Kommune, men opsigelsesperioden ikke er afsluttet i den kommune, som du flytter fra, skal du betale for plads i både til-og fraflytningskommunen.

Er du tilflytter?

 

Opskriv barnet til daginstitution, SFO eller klub

Udmeldelse

Der er i Helsingør Kommunes daginstitutioner, SFO og klub en opsigelsesperiode på en måned, regnet fra den dag udmeldelsen er foretaget i Digital Pladsanvisning.

Forældre skal ikke udmelde deres barn fra en kommunal institution, hvis barnet flytter til en anden kommunal institution indenfor Helsingør Kommune. Det sker fx i forbindelse med skoleskift, hvor barnet skal skifte SFO.

Meld dit barn ud af daginstitution, SFO eller klub

Privatinstitutioner

Børn der optages i en privat institution slettes af den kommunale venteliste. Hvis barnet får plads som vuggestuebarn, kan barnet fortsat stå opskrevet til en børnehave, hvor aldersgruppe er fra to eller tre år til skolestart.

Er barnet indmeldt i en kommunal institution, eller en anden privat institution i såvel i Helsingør Kommune, som i fremmed kommune skal indmeldelsesforholdet være afsluttet inden barnet kan starte i den nye private institution.

Pladsanvisningen

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 49 28 27 37
E-mail: pladsanvisning@helsingor.dk