Støtte under graviditeten

Sundhedsplejen kan tilbyde besøg under graviditeten, hvis du selv eller fx din læge, jordemoder eller sagsbehandler vurderer, at du har behov for det.

Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken under graviditeten?

Nogle gange er graviditeten ikke kun en lykkelig tid. Det kan der være mange årsager til – både egne personlige vanskeligheder eller ydre omstændigheder.

  • Oplever du dig alene i graviditeten og savner støtte fra familie eller venner?

  • Har du tidligere været eller, er du aktuelt ramt af depression eller anden psykisk lidelse?

  • Er der omstændigheder eller forhold i dit liv, der gør dig – eller evt. andre – bekymret for enten dig eller dit kommende barn? 

Du lærer din sundhedsplejerske at kende før fødslen. Sammen får I mulighed for at finde ud af, hvad der skal til for, at du og jeres barn kan få den bedst mulige start på jeres nye liv sammen.

 

 

Den kommunale Sundhedstjeneste

Sct. Anna Gade 5C

3000 Helsingør

Tlf.: 49 28 33 70

E-mail: sundhedstjenesten@helsingor.dk