Hvornår kan Helsingør Kommune hjælpe med en bolig?

Helsingør Kommune kan hjælpe borgere med en bolig, hvis de står i en helt særlig livssituation.

Helsingør Kommune får hver uge flere henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til at finde et sted at bo. Det kan være på grund af en skilsmisse eller en tvangsauktion, og det er svære situationer for den enkelte, men det handler også om privatlivet, og det private liv er den enkelte borgers ansvar.

Hvad er en særlig livssituation?

Der kan være helt særlige livssituationer, hvor Helsingør Kommune kan hjælpe, men de særlige livssituationer er ikke en skilsmisse, en tvangsauktion eller som udgangspunkt et mistet arbejde. De helt særlige situationer kan for eksempel være en tidligere misbruger, der grundet behandlingsophold har mistet sin bolig, og efter endt behandling har brug for hjælp til en bolig. Det kan også være eksempelvis en flygtning, som er blevet henvist til Helsingør Kommune.

Læs om boligselskaber