Landbrugsbygninger

Bygninger til landbrug, skovbrug og erhvervsfiskeri kræver ikke landzonetilladelse (planlovens § 36 stk. 1 nr. 3). Kun byggetilladelse vil være nødvendig.

Nødvendige oplysninger

Ansøgning om landbrugsbygninger skal indeholde:

  • Kort rids over ejendommens omfang, bygninger (skitse eller luftfoto)
  • Kort beskrivelse af ejendommens drift
  • Beskrivelse af formålet med bygningen 
  • Begrundelse for placering og nødvendighed
  • Facadetegninger (skitser)

Søg om landbrugsbygning

Sådan gør vi

Når vi modtager din ansøgning, ser vi om den indeholder de nødvendige oplysninger.

  • Vi kvitterer for ansøgningen, og giver besked, hvis noget grundlæggende mangler.
  • Herefter vurderer vi om det ansøgte kræver landzonetilladelse. Eller om det er omfattet af bestemmelserne om landbrugsbygninger eller af retten til at ombygge overflødiggjorte landbrugsbygninger (uden landzonetilladelse). Vi afklarer også om dispensationer eller godkendelser efter andre lovgivnigner er nødvendige
  • Det kan også være, at vi ønsker at se ejendommen. Vi sender så besked
  • Hvis landzonetilladelse eller andre dispensationer ikke er nødvendige, går sagen direkte videre til en byggesagsbehandler, der kontakter dig, hvis der er spørgsmål med hensyn til selve byggeriet.
  • Hvis projektet kræver landzonetilladelse, vil vi som regel se ejendommen "i virkeligheden" og kommer på besøg, hvor du viser rundt.

Læs om sagsgangen i landzonesager

 

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk