Beregning af ejendomsskat

Grundskyld (ejendomsskat) beregnes af den afgiftspligtige grundværdi efter fradrag for forbedringer.

Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af disse værdier:

  • Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat ved vurderingen.
  • Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.
  • Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3%. Reguleringsprocenten må højest udgøre 7% ifølge loven.

Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat

Læs om Grundværdiregulering på Skatteministeriets hjemmeside

Hvis der er sket ændring af ejendommens/grundens areal, anvendelse, planforhold eller af ejerlejlighedens fordelingstal kan ejeren opleve en større stigning i beskatningsgrundlaget end de højst syv procent.

Ændring i matrikelforhold

En særskilt vurdering af ejendomme, hvorpå der er sket ændringer i matrikelforholdet, bliver foretaget den efterfølgende vurderingstermin pr. 1. oktober, og der vil således kunne gå op til 2-3 år, inden man efter salg og køb bliver opkrævet særskilt ejendomsskat. I mellemtiden skal køber og sælger selv fordele ejendomsskatten forholdsmæssigt.

Eksempelvis vil salg af jord registreret i Geodatastyrelsen den 2. oktober først blive vurderet særskilt pr. 1. oktober det efterfølgende år. Denne vurdering får så indvirkning på ejendomsskatten det 2. skatteår, efter vurdering er foretaget.

Dækningsafgift

For visse erhvervsejendomme opkræves der en dækningsafgift, der beregnes af den del af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi (bygningsværdi), der overstiger 50.000 kr.
Ifølge lov om kommunal ejendomsskat § 23 A er kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed omfattet.

For visse offentlige ejendomme opkræves dækningsafgift af forskels- og grundværdi, jævnfør lov om kommunal ejendomsskat § 23.