Ejerskifte

Hvis du køber eller sælger fast ejendom, er det vigtigt at aftale, hvem der skal sørge for betalingen af ejendomsskatter.

Ved ejerskifte bliver der automatisk sendt indbetalingskort til ny ejer. Husk at tjekke din digitale post og vær opmærksom på, at der kun sendes et indbetalingskort pr. ejendom – det vil sige, at fx ægtefæller ikke begge modtager et indbetalingskort.

Registrering af ny ejer finder sted i forbindelse med tinglysning af skødet. Efter dette tidspunkt kan den nye ejer tilmelde betalingen af ejendomsskatter til Betalingservice.