En have der summer af liv giver masser af glæde og oplevelser. Måske du kan spotte en citronsommerfugl flakse rundt mellem dine stauder eller se en blåmejse samle bær fra havens buske. Du kan få mere liv i haven ved at sikre dig, at dyrene har noget at leve af. Nektar og pollen til insekterne og frø og bær til havens fugle.

Sørg for blomstring fra tidlig forår til hen på sensommeren

Du kan hjælpe insekterne, hvis du indretter din have, så du får blomstrende planter fra tidligt på foråret til langt hen på sensommeren. Plant gerne tidligt blomstrende forårsløg, så der også er noget at leve af i de måneder, hvor fødeudbuddet ikke er så stort – fx krokos, vintergækker, skilla og erantis. Du kan evt. plante løg i din græsplæne – så får du også en smuk blomstrende plæne at kigge på i de tidlige forårsmåneder. Plant forskellige arter af buske, træer og stauder, der blomster på forskellige tidspunkter af året. Gerne nektarrige planter med åbne blomster, så insekterne kan komme til føden. Læs om gode nektarrige planter.

Lad de visne plantestængler stå til foråret

Det er en god ide at lade de visne staudetoppe og græsser stå vinteren over i din have. Plantestænglerne er ofte fulde frø og stænglerne kan bruges som vinterhi. Derudover kan de være ganske smukke og dekorative og gør din have mere interessant at se på i løbet af vinteren.

Vent med at klippe hækken til efter blomstring

Hvornår er det rette tidspunkt at klippe hækken, er ofte et spørgsmål der går igen på diverse havefora. Hvis du vil gøre noget godt for fuglelivet, og insekterne er det en god ide at vente med at klippe hækken til midt/sensommer. På den måde undgår du at forstyrre de fugle, der ligger på rede i din hæk, og du udnytter din hæks eventuelle blomstring og bær til at give næring til insekterne og fuglene.

Hjemmehørende planter, der forekommer naturligt i Danmark, er vigtige for insekterne og dermed også for de fugle og dyr, der spiser insekterne. Nogle insekter har specialiseret sig til at leve af en særlig plante og er afhængige af, at denne plante trives i naturen. Andre insekter er mindre kræsne og kan leve af flere planter. De hjemmehørende planter er ofte mere hårdføre end de eksotiske, da de gennem mange år har tilpasset sig det danske klima og jordbund.

Har du et hjørne i haven, som du kan lade være mere uforstyrret, er det et godt sted at starte. Lad ukrudtet gro og observer hvilke hjemmehørende planter, der vokser på området, og om de er gode for insekterne.

Gode hjemmehørende træer og buske

Når du planter træer og buske kan du med fordel vælge hjemmehørende arter som fx storbladet elm, bøg, stilkeg, vintereg, vortebirk, rød-el, hassel, storbladet lind, småbladet lind, seljepil, grå pil, almindelig røn, seljerøn, ene, taks, bævreasp, hvidtjørn, skovfyr, slåen, hassel, hunderose, mirabel, rød kornel, benved, kristtorn, tørst, vrietorn, spidsløn, navr, ask, almindelig hyld og kvalkved.

Sommerfugle og deres værtsplanter

Sommerfuglelarverne har specialiseret sig i at leve på særlige værtsplanter, som alle er vilde danske plantearter. Hvis du giver rum til disse planter, vil du kunne fremme bestanden og arter af sommerfugle i din have. 

Du kan læse mere om planter, der understøtter biodiversitet i et Plantekatalog udviklet af Århus Universitet, Institut for Bioscience.

Du kan opnå en god balance i haven og højere biodiversitet ved at anlægge dine bede i tre etager eller flere som et skovbryn.  I bunden har du stauder og bunddække, dernæst de højere stauder, græsser og buske og øverst træerne. 

Du får en større variation af planter på et lille rum og kan byde på gode gemmesteder, steder at bygge rede og fødegrundlag til dyrelivet. Samtidig kan bedet give dig en sanselig og visuel glæde ved at byde på blomstring, farver og struktur gennem hele året.

For at skabe de bedste betingelser for dyrelivet er det vigtigt, at der er områder i haven, der er velegnede som redepladser, overvintrings- og levesteder. 

Krat eller naturhæk

Et krat eller en naturhæk af småtræer og forskellige arter af blomstrende buske giver gode muligheder for at småfugle kan bygge rede og dyr finde ly og skygge. Det kan evt. være som afgrænsning mellem din og naboens have. Jo mere vildt du lader dit krat vokse til, jo mere liv vil der være. Lad blot kviste og grene ligge som kvas i bunden. Det er fint at tynde ud i krattet om vinteren. Du kan også klippe krat og naturhæk, så det fremstår med mere rene linjer.

Kvasbunken eller kvashegnet

Hvert år bruger haveejerne utallige timer på at fragte afklip fra hæk, buske og stauder til genbrugsstationen. Døde grene, blade og afklip bliver ofte betragtet som rod i haven, som skal ryddes op. Insekter og dyr har dog stor gavn af det rod, som efterlades i haven. Samtidig binder det døde materiale CO₂, så du også gør noget godt for klimaet.

Du kan samle dine kviste, grene og andet plantemateriale i en kvasbunke i et hjørne af haven. Du kan evt. hegne det ind eller lave det som et kvashegn, så det syner mere ordentligt og ryddeligt og fungerer som rumadskiller i haven. Du kan også lade fx blomsterkarse, vedbend eller kaprifolie vokse op af kvasbunken. Det giver god næring til bier, sommerfugle og andre insekter. En kvasbunke er fødekilde for et utal af insekter, fugle, pattedyr og svampe. Dyrene kan gemme sig i kvasbunkens hulrum og finde vinterhi. Det gælder bl.a. pindsvinet, der vil elske at gemme sig her. En kvasbunke vil langsomt synke sammen, når kvaset bliver omsat til jord. Så er der plads til at fylde nyt på året efter.

Læse mere om, hvordan du opbygger et kvashegn: 

Opbyg et kvashegn

Sten i haven, bar jord

Sten i haven fx store sten spredt rundt omkring, stendynger eller stengærder kan være med til at skabe mere liv i haven. Biller, edderkopper, vilde bier og andre insekter kan bruge hulrummene til skjul eller til at overvintre i. Placerer du stenene på et solfyldt område, bliver de dejlig varme af solen. Hvis du er heldig, vil du opleve vekselvarme dyr som fx firben sidde og nyde godt af varmen fra stenene. Eller måske du kan nyde synet af sommerfugle, der sidder og breder vingerne ud for at optage så meget varme som muligt.

Nogle jordboende dyr nyder godt af, at du har et stykke med bar jord i din have. Det gælder bl.a. nogle typer af bier og humlebier, der bygger deres bo i jorden.

Insekthoteller og fuglekasser

Det er sjovt at bygge sit eget insekthotel, der kan skabe leve- og ynglesteder for insekterne. Insekthoteller kan bygges af mange forskellige typer af materialer. Det væsentligste er, at du sikrer huller og hulrum, hvor insekterne kan opholde sig. Placer dit insekthotel et solrigt og tørt sted gerne mindst 1 meter over jorden. 

Se video fra Bolius og Haveselskabet om at bygge insekthoteller: Byg et insekthotel 1 og Byg et insekthotel 2 

Du kan hjælpe fuglene til at finde velegnede redepladser i din have ved at sætte fuglekasser op. Husk at størrelsen på indflyvningshullet afgør, hvilke fugle der kan bo i kassen. Dansk Ornitologisk Forening har lavet en god beskrivelse på, hvordan du bygger en fuglekasse: Lav en fuglekasse

Havens gamle træer er vigtige for fugle, insekter, pattedyr og en lang række andre organismer som fx svampe, mos og lav. Der er et mylder af liv på gamle træer, som det gælder om at værne om så langt tid som muligt. I takt med at træet nedbrydes opstår der en masse sprækker, hulrum, løs bark m.m., der tilbyder værdifulde levesteder for en lang række arter. Når træet står som en død ruin, vil det stadig rumme en masse liv. 

Hvis du af sikkerhedsmæssige årsager er nødt til at fælde et gammelt træ så lad evt. en stub på et par meters højde stå tilbage eller brug stammen som en bænk i haven mens den langsomt forvitrer.

Gamle træer gør også en masse godt for klimaet, da de kan binde en stor mængde CO₂ og optage en del regnvand. Samtidig kan de give karakter til haven og sørge for skyggefulde områder.

Hvis du vil have mere liv i din have, skal du stille vand til rådighed for dyrelivet. Fugle, pindsvin, sommerfugle og andre insekter kan bruge vandet til at drikke af. Padder som frøer eller vandsalamandere lever i og nær vandet.

Vand i haven kan komme i mange former. Du kan etablere et vandhul eller en havedam, hvis du har mod på det.  Et fuglebad eller underskåle med vand kan også gøre underværker. Du kan evt. grave nogle baljer eller underskåle ned og lægge sten i, så insekterne kan sidde på stenene og drikke af vandet og pindsvinet kan komme sikkert op igen, hvis det går ned for at drikke. Husk at fylde vand i skålene i de tørre perioder af året.

Der er ikke meget liv i en tætklippet græsplæne. Lader du derimod græsset gro, vil der komme et meget rigere liv helt af sig selv. Du kan evt. starte med at lade områder af din græsplæne gro vildt og se, hvad der dukker op af vilde urter. Du kan lave en kant på græsset og klippe stier igennem området, så du får nogle skarpt markerede overgange mellem det vilde og stramme og får mulighed for at komme ud og nyde området og det vilde dyre- og planteliv.

Slå græsset en til to gange om året og fjern afklippet

Græsset skal slås en til to gange om året i marts og oktober. Husk at lade afklippet ligge 1-2 uger inden du fjerner det, så du er sikker på, at frøene er drysset af. Afklippet skal fjernes, så du langsomt udpiner jorden og gør den mindre næringsrig. Er jorden for næringsrig vil næringsrige plantearter som fx brændenælder, skvalderkål og agertidsler overtage området, så der ikke bliver plads til de mindre næringskrævende arter. Det er en god ide at luge ud i området løbende for at give plads til andre plantearter.

Anlæg en blomstereng

Vil du gerne have flere blomster i din plæne, kan du sø frø af vilde hjemmehørende urter. Du kan indsamle frø fra vilde planter i nærtliggende naturområder og så ud. Det er også muligt at købe gode frøblandinger af hjemmehørende urter og evt. græsser, hvis du vil anlægge en blomstereng. Så gerne en blanding af et-årige og flerårige blomster. Det giver dig blomsterflor flere år i træk og gavner insekterne.

Se vejledning til at etablere en blomstereng

Brug af sprøjtemidler i haven er ikke godt for biodiversiteten. Sprøjtemidler påvirker ikke kun de planter eller insekter, de er tiltænkt, men påvirker også hele økosystemet omkring dig - herunder dyrelivet og vandmiljøet. Samtidig er der risiko for, at sprøjtegifte kan sive ned gennem jorden og forurene grundvandet.

Vi arbejder for et giftfrit Helsingør

Helsingør Kommune har siden 1998 arbejdet på at udfase brugen af sprøjtemidler på de kommunale arealer. I januar 2020 valgte Helsingør Kommune at tilmelde sig Danmarks Naturfredningsforenings og Praktisk Økologis kampagne Giftfri Kommune med 8.783.508 m² giftfrie arealer. Det skete med et ønske om at sende et klart signal til borgerne om, at kommunen gør en indsats for naturen, miljøet og grundvandet og bekymrer sig for borgernes trivsel og sundhed.

- Det er helt oplagt at tilmelde sig kampagnen, når Helsingør Kommune stort set er giftfri. Og det er fint at sende videre til borgerne. Vi ved, at mange allerede siger nej til at bruge gift i haverne. Og flere og flere haveejere bliver giftfri. Der er heller ingen grund til at bruge gift i haverne, når vi næsten kan holde en hel kommune fri af det” udtaler Christian Holm Donatsky, Formand for By-, Plan- og Miljøudvalget til Helsingør Dagblad.

Ved at tilmelde sig kampagnen vil Helsingør Kommune gerne inspirere haveejere, boligforeninger og virksomheder i kommunen til at droppe brugen af sprøjtemidler på egen grund. På den måde kan vi alle gøre en indsats for vores grundvand, for biodiversiteten og for vores egen sundhed.

Brug mindre gødning i haven

Når du gøder din have, tilfører du næring til jorden. Visse plantearter er vilde med næringsrig jord, og de vil vokse og overtage området på bekostning af de planter, der foretrækker en næringsfattig jord. Det vil gå ud over diversiteten. Du kan ende ud med en mere ensidig beplantning med kun få blomster og planter. Det er derfor en god ide at begrænse gødningen af haven, hvis du vil gøre noget godt for biodiversiteten.

Grønne klimaløsninger kan være værdifulde for biodiversiteten og miljøet. Samtidig ser de smukke ud og har en rekreativ funktion i vores hverdag.

Grønne tage

Grønne tage er en klimavenlig løsning, der opsuger og fordamper regnvandet. De kan reducere afledningen af regnvand fra tagflader med op til 50 % og aflaste kloaksystemet under kraftige regnskyl. Grønne tage virker støjdæmpende og er med til at rense luften for partikler og støv. Samtidig kan grønne tage gøre noget godt for biodiversiteten, fx hvis du har mulighed for at etablere et grønt tag med urter og græsser, som dine insekter vil nyde godt af. Ønsker du at etablere et grønt tag skal du tænke over, om husets konstruktion kan bære et grønt tag, og hvor tykt et vækstlag dit grønne tag kan have. Samtidig bør hældningen på dit tag være under 30 grader. Du skal også huske at undersøge, om det er tilladt at lave grønne tage i dit område i forhold til lokalplaner og servitutter.

Læs mere om hvordan du kan etablere grønne tage

Med et regnbed i haven kan du udnytte dit regnvand og samtidig skabe smukke og frodige omgivelser til gavn for naturen i din have. Et regnbed er en fordybning i din have, hvortil regnvandet fra taget ledes hen og langsomt siver ned. Regnbedets størrelse og dimensioner afhænger af mængden af det regnvand, der ledes til bedet, og din jords nedsivningsevne. Husk at vælge planter til bedet, der er robuste og både kan tåle forhold, hvor det er meget vådt og perioder med meget tørre tilstande.

Læs meget mere om, hvordan du anlægger et regnbed: 

Anlæg et regnbed 

Nedsivning i et regnbed

Det er vigtigt at søge tilladelse hos kommunen, før du afkobler dit regnvand og anlægger et regnbed. Der er krav til regnbedets placering bl.a. i forhold til afstande til hus, naboskel, søer og drikkevandsboringer. Derudover kan der være forhold i lokalplaner, der skal tages hensyn til. Du må heller ikke anlægge et regnbed, hvis din jord er forurenet. Læs om spildevand og regnvand.

Nogle borgere i Helsingør Kommune har mulighed for at få tilbagebetalt en del af deres tilslutningsbidrag, hvis de afkobler alt deres regnvand. Du kan læse mere om forudsætningerne for at få tilbagebetalt tilslutningsbidrag på Forsyning Helsingørs hjemmeside.