Hjælp ved alvorlig eller uhelbredelig sygdom

Akutteam er en specialenhed i Hjemmeplejen i Helsingør Kommune og består af 11 sygeplejersker.

Akutteamets formål er at støtte enhver borger i at forblive i egen bolig og undgå unødig indlæggelse eller genindlæggelse – der hvor det giver god mening.

Henvisning

Det er udelukkende praktiserende læger, 1813-læger og sygehuslæger, der kan henvise til observation, pleje og behandling af Akutteam. Borgere og pårørende kan ikke selv henvende sig. På den måde sikres, at kontakten til Akutteam altid tager udgangspunkt i en lægelig vurdering af et akut opstået problem. 


Målgruppe

Akutteam kan rekvireres til at foretage observation og vurdering af borgere, hvis tilstand ændres. Det kan være borgere, der er tilset af læge/vagtlæge, hvor opfølgning og/eller behandling kan afværge en indlæggelse, eller det kan være en borger hvor lægen over telefonen, og i samråd med Akutteam, vurderer at opgaven kan løses i hjemmet ved en sygeplejefaglig indsats. 

Det er nødvendigt altid at få lægelige oplysninger i forbindelse med besøg hos en ”akut borger”, samt at have en aftale om hvad der skal observeres, meldes tilbage på og handles på.

Kapacitet

Akutteamet dækker fra kl. 07.00-23.00 og tilstræber at kunne være hos borgeren indenfor 1 time. 

Hjemmeplejen

Gurrevej 92A
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 22 02
E-mail: hjemmeplejen@helsingor.dk