Personlig pleje

Helsingør Kommune ønsker at støtte bogerens mulighed for at forblive selvhjulpen og bevare færdigheder og der igennem varetage ansvaret for eget liv.

Hvem kan få støtte til personlig pleje?

Du kan få personlig pleje, hvis:

  • Du er fyldt 18 år.
  • Du har en varig eller midlertidig nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne.
  • Du kan ikke selv udføre opgaverne.

Hvad kan man få støtte og pleje til?

Du kan få personlig støtte og pleje inden for en hverdag efter, at beslutningen om at give dig hjælpen er gennemført.

Personlig pleje består fx af støtte til:

  • personlig hygiejne, fx bad
  • mad og drikke
  • toiletbesøg 
  • forflytning
  • strukturering af hverdagen

Støtten tager udgangspunkt i din funktionsevne og dine individuelle behov for hjælp til personlig pleje. 

Du skal deltage så aktivt, det er muligt, og selv udføre de opgaver, du er i stand til for, at du kan vedligeholde dine personlige færdigheder.

Visitator vurderer sammen med dig om hverdagsrehabilitering vil gavne dig. 

Læs om hverdagsrehabilitering

Flere oplysninger

Du vil som hovedregel få mundtligt svar på din ansøgning om personlig pleje ved visitationsbesøget. Når du søger om hjælp til personlig pleje, modtager du en skriftlig afgørelse enten i form af en bevilling eller et afslag.

Personlig pleje er et tilbud til alle borgere i Helsingør Kommune ifølge Lov om Social Service.

Læs om tildeling af hjælp og støtte i servicefolderen

Klagevejledning

Du kan klage over afgørelsen ved at kontakte Forebyggelse og Visitation senest fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Forebyggelse og Visitation vil efter en revurdering sende klagen til behandling i Ankestyrelsen, hvis du ikke får medhold.

Forebyggelse og Visitation

Sundtoldvej 2
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 39 39
E-mail: visitatorer@helsingor.dk


Telefontid

Mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00
Onsdag og fredag kl. 09.30-12.00