Poppelgården - Rehabilitering og Træningscenter

Poppelgården - Rehabilitering og Træningscenter i Helsingør varetager forskellige former for genoptræning. Genoptræningen foregår på centeret og i borgerens eget hjem.

Helsingør Kommune har borgere til genoptræning på tidsbestemt ophold, og derudover en stor gruppe borgere, der kommer til ambulant genoptræning. Desuden arbejder Helsingør Rehabilitering og Træningscenter (Poppelgården) med forløbsprogrammer for borgere med KOL, diabetes og hjerteproblemer, samt borgere med cancer, og skal i gang med borgere med lænde-ryg problemer.

Helsingør Rehabilitering og Træningscenter (Poppelgården) har et tæt samarbejde med Helsingør Kommunes sundhedskonsulenter, Hjemmeplejen, forebyggelse og visitation, Center for Job og Uddannelse samt Center for Særlig Social Indsats.

Cafeen

Helsingør Rehabilitering og Træningscenter (Poppelgården) har eget køkken, der tilbereder mad til de indlagte borgere. Ved behov for specialkost eller diæt aftales dette med køkkenpersonalet.

Det er muligt for pårørende, ambulant trænende borgere samt pensionister bosiddende i Helsingør Kommune at købe smørrebrød, varme retter, diverse sandwich og salat, kage og drikkevarer.

Maden kan indtages i cafeen eller tages med hjem.

Rygepolitik

Helsingør Rehabilitering og Træningscenter (Poppelgården) er en røgfri institution, og det er derfor ikke tilladt at ryge indendørs.

Alkoholpolitik

Hvis du indtager alkohol, påvirker det dine ressourcer og dermed også dine muligheder for at træne.

Alkohol må derfor kun indtages efter endt træning og kun i begrænset omfang fx et glas vin, en øl eller lignende. Alkohol må kun indtages på værelset.

Hvis personalet vurderer, at formålet med dit ophold påvirkes af, at du indtager alkohol, vil de kontakte en visitator for at revurdere dit ophold på Helsingør Rehabilitering og Træningscenter (Poppelgården).

Det er ikke muligt at købe alkohol i husets cafe.

Dispensation for alkoholpolitikken kan gives af ledelsen ved særlige lejlighedsarrangementer, som foregår på Helsingør Rehabilitering og Træningscenter (Poppelgården).

Helsingør Rehabilitering og Træningscenter

Nørrevej 95
3070 Snekkersten
Tlf.: 49 28 13 50
Ved træningsafbud benyt tlf.: 49 28 13 88
Kontakt køkken og cafe på tlf.: 49 28 13 91
E-mail: poppelgaarden@helsingor.dk