Ikke-kropsbårne hjælpemidler

Forebyggelse og Visitation foretager sagsbehandling, tilbyder råd og vejledning vedrørende ikke-kropsbårne hjælpemidler og boligændringer.

Sådan søger du

Du selv, din familie, din læge eller sygehuset kan kontakte Forebyggelse og Visitation.

Søg om hjælpemidler

Du vil som hovedregel få svar på din henvendelse i løbet af 14 dage. 

Frit valg af leverandør

Ved bevilling efter § 112 eller 116 kan du selv vælge anden leverandør end den, kommunen har valgt, såfremt du selv betaler merudgiften til denne leverandør. Ved bevilling vil visitator give yderligere oplysninger om ordningen.

Klagevejledning

Du kan klage over afgørelsen, skriftligt eller mundligt, ved at kontakte Forebyggelse og Visitation senest fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Forebyggelse og Visitation vil efter en revurdering sende klagen til behandling i Ankestyrelsen, hvis afslaget fastholdes.

Støtte til hjælpemidler

Du kan få støtte til hjælpemidler hvis du har en varig nedsættelse af funktionsevnen på grund af invaliditet eller varig sygdom og hvis hjælpemidlet:

I væsentlig grad afhjælper de varige følger af din nedsatte funktionsevne, og er nødvendig for, at du kan udøve et erhverv, eller i væsentlig grad letter din daglige tilværelse i hjemmet.

 Standard hjælpemidler kan leveres i løbet af tre dage og en hverdag ved akut behov.

Hjælpemidler efter behov

Forebyggelse og Visitation foretager en individuel vurdering af funktionsevne og behov og træffer derudfra afgørelse om, hvilke hjælpemidler, forbrugsgoder eller boligændringer, der kan bevilges.

Hjælpemidlerne udlånes gratis og kan lånes så længe, der er et behov. Boligændringer er gratis, dog kan der ved større boligombygninger blive tale om, at kommunen optager pant i ejerbolig.

Udlejning af hjælpemidler kan ske ved at kontakte Hjælpemiddelcentralen på telefon 49 28 30 05 eller telefon 41 86 98 85.

Støtte til forbrugsgoder

Du kan få støtte til forbrugsgoder hvis du opfylder de samme kriterier som ovenstående ved bevilling efter servicelovens § 112. Hjælpen ydes som et økonomisk tilskud til maksimalt 50 % af et almindeligt standardprodukt.

Støtte til boligændringer

Du kan få støtte til boligændringer efter servicelovens § 116, stk. 1:

Hvis du har en varig nedsættelse af funktionsevnen på grund af invaliditet eller varig sygdom, og hvis indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for dig.

Forebyggelse og Visitation

Sundtoldvej 2
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 39 39
E-mail: visitatorer@helsingor.dk


Telefontid

Mandag, tirsdag og torsdag kl. 09.30-15.00
Onsdag og fredag kl. 09.30-12.00