Kørsel til læge og behandling

Få hjælp til kørsel til hospitaler, sundhedshus eller til din læge. Du kan også få kørsel til afprøvning af hjælpemidler eller til genoptræning.

Kørsel til hospitaler og Sundhedshus

Skal du til behandling eller indlæggelse på hospitalet, skal du kontakte afdelingen på hospitalet. Kommunen bevilger ikke transport til hospitalerne og Sundhedshuset.

Kørsel til læge

Du er berettiget til kørsel til læge og nærmeste speciallæge, hvis du opfylder følgende betingelser:

  • Du skal være omfattet af sygesikringsgruppe 1
  • Du skal modtage social pension
  • Du skal være forhindret i at tage offentlige transportmidler på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Kørsel til behandlingsmæssige formål

Hvis du opfylder ovennævnte betingelser, kan du efter Serviceloven § 117 mod en månedlig egenbetaling på op til 1.200 kr. få bevilget kørsel til behandlingsmæssige formål - fx fysioterapi og tandlæge.

Kørsel til afprøvning af hjælpemidler

Hvis du er forhindret i at tage offentlige transportmidler på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du være berettiget til kørsel til fx bandagist.

Kontakt Borgerservice på telefon 49 28 31 01.

Kørsel til genoptræning

Har du behov for kørsel til Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter (Poppelgården), skal du ringe dertil.

Kontakt Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter (Poppelgården) på telefon 49 28 13 88.

Flextrafik, handicapkørsel fra dør til dør

Helsingør Kommune tilbyder i samkørsel til fritidsformål. Du kan læse nærmere om ordningen på www.movia.dk.
Movia Flextrafik kørsel til bevægelseshæmmede borgere, der ikke kan benytte de traditionelle kollektive trafiktilbud. Det er en betingelse, at du er kørestolsbruger eller har et ganghjælpemiddel.

Kontakt Visitator på telefon 49 28 39 39.

Flextur

Ordningen gælder Flextur er et tilbud alle borgere i kommunen kan benytte, uanset om man har et handicap eller ej. Man skal selv kunne gå ud til kanstenen. Flextur er et supplement til den kollektive trafik og omfatter kørsel fra adresse til adresse. Ordningen gælder kørsel til bl.a. private formål, til læge mv.

Du kan læse mere om Flextur på www.movia.dk

Center for Borgerservice, It og Digitalisering

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: bid@helsingor.dk