Kurset LÆR AT TACKLE angst og depression

Alle der oplever symptomer, eller har en diagnose på angst og/eller depression kan deltage. Kurset er gratis.

Hvad indeholder forløbet?

Oplever du tegn på angst og/eller depression?

Har du brug for redskaber til at undgå, at symptomerne styrer dit liv?

Alle der oplever symptomer, eller har en diagnose på angst og/eller depression kan deltage. Symptomer på angst og depression kan være, at du i en længere periode føler dig nedtrykt eller trist til mode. Det kan også være, at du føler nervøsitet, anspændthed og indre uro.

Formålet med kurset er at give inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har symptomer eller en diagnose på angst og/eller depression. På kurset er der fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af symptomerne, så det er dig – og ikke dem – der styrer dit liv.

Målet er, at du får en bedre hverdag med en højere livskvalitet.

Instruktørerne ved "hvor skoen trykker"

Det er et afgørende princip, at alle på kurset kender til det at have angst og/eller depression. Det indebærer, at de frivillige undervisere også har angst og/eller depression. Ud over at kende problemerne indefra har instruktørerne gennemført en systematisk LÆR AT TACKLE uddannelse.


Sådan foregår kurset

Arbejdsformen på kurset veksler mellem foredrag fra instruktørerne, gruppediskussion, øvelser og individuelt arbejde. Det handler ikke om at præstere noget bestemt, og der er ikke prøver eller eksamen af nogen art.

På kurset arbejdes med følgende emner:

  • Triggere og advarselssignaler
  • Kommunikation med familie, venner og sundhedspersonale
  • Forebyggelsesstrategier
  • Håndtering af angst og depression
  • Korrekt brug af medicin
  • Problemløsning
  • Fysisk aktivitets og sund kosts betydning for humøret
  • At træffe beslutninger
  • At tage tankerne til hjælp
  • At sætte mål og nå dem
  • Voksne, som oplever symptomer på angst og/eller depression
  • pårørende til én med symptomer på angst og/eller depression

Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til

  • Voksne, som oplever symptomer på angst og/eller depression
  • pårørende til én med symptomer på angst og/eller depression

Hvor og hvornår?

Kursusdatoer for 2. halvår af 2017 vil være tilgængelige her på siden senest 1. juli 2017.

Tilmelding og kontakt

Kurset er gratis.

Du kan tilmelde dig hos:
Sundhedskonsulent Anette Søbye Philipsen
Tlf.: 49 28 35 47
E-mail:patientuddannelse@helsingor.dk

Læs mere om kurset på patientuddannelse.info

Læs at tackle angst og depression

Center for Sundhed og Omsorg

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: so@helsingor.dk