Rigtige mænd - fra fedt til fit

Rigtige mænd er et gratis kursus for mænd, som ønsker en sundere livsstil, flere muskler og mindre flæsk på sidebenene.

Hvad indeholder kurset?

Rigtige mænd er et gratis kursus for mænd, som ønsker en sundere livsstil, flere muskler og mindre flæsk på sidebenene. De har det sjovt og de gør det sammen.

Holdet bliver guidet igennem af en personlig træner, en sundhedscoach og en ekspert på kost og madlavning. I får også besøg af en diætist.

Det første, der sker, når I starter på holdet er, at træneren tester jeres kondital. Derefter sætter I sammen med træner og coach jeres personlige mål op for en ændret livsstil.

I løbet af de 18 mødegange kommer I til at træne, løbe, spille amerikansk fodbold, okse rundt på en militær forhindringsbane og også mærke kroppen til blødere former for træning.

Coachen stiller skarpt på mål, delmål, vaner og forhindringer, og I bliver selv sat til at coache hinanden.

Endelig skal I købe ind og tilberede lækker, sund mad sammen med madlavningseksperten, som giver alle måltiderne et eftersyn. Kvickly Prøvestenen er sponsor på madlavningsaktiviteterne.

Når kurset er slut bliver jeres kondital testet igen. Efter et år mødes hele holdet en sidste gang.

Inspirationen til kurset er hentet fra DR programmet i TV "Rigtige Mænd".

Hvem kan deltage?

Kurset er for alle mænd i alderen 35 år og opefter, som er motiverede for at ændre livsstilen og gøre det sammen med andre mænd. Der er plads til 15 deltagere på holdet.

Forløbet strækker sige over tre til fire måneder, hvor du bliver bedt, om at møde op hver gang. Du behøver ikke være i god fysisk form på forhånd, men være motiveret for at gøre noget ved formen.

Hvor og hvornår?

Coachingen foregår Stengade 72, 3000 Helsingør. Træningen foregår forskellige steder i Helsingør. Første gang på Atletikstadion ved Rønnebær Allé og en enkelt gang udenfor Helsingør. Madværkstederne foregår på Rønnebærskolen i hjemkundskabslokalet, Egevænget 6 i Snekkersten.

Helsingør Kommune står bag kurset og undervisningen. Ved optagelse på kurset uddeles en plan for de 18 mødegange. Det er vigtigt, at deltagerne kommer til alle møderne.

Tilmelding og kontakt

Du kan høre mere og tilmelde dig kurset hos:

Coach på "Rigtige mænd" Helle Pedersen
Tlf. 25 31 32 67
E-mail so@helsingor.dk