Type-2-diabetes-rehabiliteringsforløb med tyrkisk og arabisk tolk

Deltag i et kommunalt samlet uddannelses- og træningsforløb, hvor du får viden og redskaber til at leve godt med din diabetes.

Diabetes er en sygdom, hvor din egen indsats kan gøre en stor forskel for din trivsel. En velreguleret sygdom gør hverdagen nemmere og mindsker risikoen for følgevirkninger.

Hvad indeholder forløbet?

Forløbet varer 12 uger og indeholder holdbaseret undervisning og fysisk træning 2 gange om ugen. Der er også tilbud om cafe, individuel kostvejledning og rygestoprådgivning.

Forud for forløbet bliver du indkaldt til en samtale med en sygeplejerske, en fysioterapeut og en tyrkisk tolk. Her afklarer vi i fællesskab dine ønsker, behov og motivation samt om dette tilbud er det rigtige for dig.

Aktiviteter, som indgår i et forløb:

  •         Indledende samtale med sygeplejerske og fysioterapeut
  •         Patientundervisning (6 undervisningsgange af 2 timer)
  •         Praktisk madlavning, diabetesvenlig mad (1 gang af 3 timer)
  •         Mulighed for individuel kostvejledning v/ klinisk diætist
  •         Fysisk træning med fysioterapeut (2 gange ugentligt i 12 uger)
  •         Café (1 gange om ugen i forbindelse med træningen)
  •         Tilbud om rygestoprådgivning ved rygestoprådgiver
  •         Afsluttende samtale med sygeplejerske og fysioterapeut

Hvad er min gevinst?
Du møder andre mennesker i samme situation som dig. Du får god mulighed for at udveksle erfaringer og blive inspireret af de øvrige deltagere og du får styrket din fysiske form.

Du får også viden og værktøjer til at:

  •         forstå og kende din sygdom og dens behandling
  •         leve godt med diabetes
  •         forebygge følgesygdomme
  •         måle blodsukker
  •         forbedre hverdagen gennem sund mad og motion
  •         pleje dine fødder
  •       håndtere f.eks. fester, alkohol, rygestop, rejser og forsikring.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage hvis du har type 2 diabetes og på grund af sprogbarriere ikke kan deltage på et dansk diabetesforløb.

Desuden:

  • er over 18 år
  • bor i Helsingør Kommune
  • har en henvisning fra din læge eller fra hospital
  • er motiveret for at gennemføre et rehabiliteringsforløb.

Tilbuddet er gratis.

Det kræver en henvisning fra læge eller hospital for at deltage i forløbet.

Hvor og hvornår?

Undervisning- og træning foregår på Plejehjemmet Montebello, Gurrevej 92 B, 3000 Helsingør.
 Planlagte forløb:

  • september 2016: Type 2 diabetesforløb for mænd med tyrkisk tolk
  • september 2016: Type 2 diabetesforløb for mænd med arabisk tolk
  • januar 2017: Type 2 diabetesforløb for kvinder med tyrkisk tolk

Tilmelding og kontakt

Du skal selv henvende dig hos din praktiserende læge og spørge om en henvisning. Er du patient på en hospitalsafdeling, kan du også blive henvist af en læge derfra.

Hvis du har spørgsmål til forløbet eller vil vide tidspunkt for næste kursus kan du kontakte:

Projektleder Frederikke Storm
Tlf: 25 31 35 48
E-mail: so@helsingor.dk

 

Center for Sundhed og Omsorg

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: so@helsingor.dk