Beskæftigelse og uddannelse

Læs om de tilbud om beskæftigelse eller uddannelse under særlige vilkår, der er til dig, som har en funktionsevnenedsættelse.

Her kan du se muligheder for beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens § 103, uddannelse til unge med særlige behov (også kaldet særligt tilrettelagt uddannelsesforløb) samt finde links til information om mulighederne for fleksjob og job med løntilskud.

Beskyttet beskæftigelse

Du kan søge om beskyttet beskæftigelse, hvis du er tilkendt førtidspension.

Center for Job og Oplevelse
Helsingør har forskellige kommunale beskæftigelsestilbud efter Servicelovens § 103, som alle er organiseret under Center for Job og Oplevelse. Du kan kun ansøge om beskyttet beskæftigelse hvis du er tilkendt førtidspension.

Hvad kan du arbejde med?
Du kan blandt andet arbejde inden for følgende områder: 
Tekstil, grafisk, snedkeri, metal, medie, reception, køkken, pedelservice, rengøringsservice, arbejds- og udeliv, grøn have service.

Mere information

Center for Job og Oplevelses hjemmesiDE

Kvalitetsstandard for § 103 beskyttet beskæftigelse

Center for Job og Oplevelse på Tilbudsportalen

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er et tilbud til dig, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse pga. en funktionsnedsættelse.

Målgruppe 
Unge i alderen 16 til 25 år, der af forskellige årsager ikke er parate til eller i stand til at påbegynde en almindelig ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være unge med generelle indlæringsvanskeligheder, lettere psykiatriske problemstillinger, ordblindhed, opmærksomhedsforstyrrelser, eller andre specifikke problemstillinger. 

Center for Job og Oplevelse
Helsingør Kommune tilbyder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse til unge gennem Center for Job og Oplevelse.

Mere information

Læs mere om STU-mulighederne på Center for Job og Oplevelse

Se kvalitetsstandard for STU

På Kronborgkollegiet i Helsingør er der 16 boliger, som er beregnet til unge borgere med særlige behov, som er i gang med en STU. 

Læs om Kronborgkollegiet her

Fleksjob og job med løntilskud

Find henvisninger til sider om job med løntilskud og læse om andre jobs med særlig vilkår i Helsingør Kommune.

Hvis du har en psykisk lidelse eller et handicap, der gør, at du ikke kan arbejde på helt ordinære vilkår, kan du tale med din rådgiver i Jobcentret. 

Læs mere under Arbejdsliv og Ledighed 

Der findes en række job med særlige vilkår i de forskellige sociale tilbud i Helsingør Kommune, bl.a. på SPUC og Center for Job og Oplevelse.

Center for Særlig Social Indsats

Visitation og Indsats

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: ssi@helsingor.dk