Autoophug

Driver du et autoophug skal du have et certificeret miljøledelsessystem, registreres hos Miljøstyrelsen samt opfylde krav til indretning og drift.

Driver du et autoophug, er du omfattet af en særlig bekendtgørelse. Her er krav om, at du skal have et certificeret miljøledelsessystem, registreres hos Miljøstyrelsen samt en række krav til indretning og drift af virksomheden.Desuden kræver Miljøbeskyttelsesloven §39a, at du stiller økonomisk sikkerhed til Helsingør Kommune, og du skal have en miljøgodkendelse efter §33, inden du begynder at hugge biler op.

Da der er disse særlige krav til autoophuggere, skal du være opmærksom på, om du kommer ind under disse regler. Normalt vurderer Helsingør Kommune, at hvis du har en bil, hvor du har taget reservedele fra, er du begyndt at hugge denne bil op. Du vil derfor være omfattet af hele det nævnte regelsæt.

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk