Affaldstjek på restauranter

Det er vigtigt at frasortere alt genanvendeligt materiale.

Affaldstilsyn

Medarbejdere fra Helsingør Kommune tager løbende på affaldstilsyn, og gennemgår sortering og affaldsordninger. Medarbejderen informerer om regler for affald og giver gode ideer til, hvordan restauranterne bedst kan sortere og bortskaffe affaldet.

Der er ca. 250 restauranter og andre serveringssteder i Helsingør Kommune, herunder egentlige restauranter, caféer, pizzeriaer, grillbarer, catering virksomheder, værtshuse m.v. Der er store forskelle på art og mængde af affald fra de forskellige typer af køkkener. Kravene til sortering kan derfor variere.

Genanvendeligt affald skal sorteres

Alle virksomheder – herunder restauranter - skal sortere genanvendeligt affald som pap, plast, fritureolie, metal, glas og papir fra til genanvendelse. Madaffald skal også sorteres fra det øvrige affald og sendes til bioforgasning. Emballerede fødevare skal genanvendes, men kan sendes til forsortering. Hvis der fremkommer fedt ved tilberedning, skal der være installeret fedtudskiller på afløbet. Udskilleren skal tømmes regelmæssigt og vedligeholdes.

Den enkelte virksomhed skal selv sørge for, at alle typer affald opbevares i egnet materiel, og at affaldet bliver afhentet og håndteret korrekt. Det er virksomheden selv, der skal indgå aftale med et privat firma om afhentning af affaldet. Reglerne fremgår af Helsingør Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Affaldsbekendtgørelsen. Helsingør Kommune har lavet en sorteringsvejledning, der kan printes og sættes op på opslagstavlen.

Helsingør Kommune kan tilbyde ordning for afhentning af restaffald (dagrenovationslignende affald), d.v.s. det der er tilbage, når alt genanvendeligt materiale er sorteret fra. Desuden er der mulighed for at tegne abonnement for adgang til Skibstrup Affaldscenter, hvor alle genanvendelige materialer kan afleveres. For at blive tilmeldt disse ordninger kontakt Forsyning Helsingør.

Kontakt Forsyning Helsingør

Læs mere om de forskellige affaldstyper på faktaark:

Madaffald
Glas
Plast
Pap og Karton
Jern og Metal
Papir

 

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk