Asbestaffald

Asbestholdigt affald skal altid anmeldes til kommunen, uanset mængde og type.

Asbestaffald opstår som regel i forbindelse med byggeri, renovering, nedrivning og anlægsarbejde m.m. Eksempler på asbestaffald er:

  • Ikke-støvende asbest, fx hele eternitplader
  • Støvende asbest, fx bløde lofts- og vægplader
  • Stærkt støvende asbest, fx asbestsmuld og filterposer med asbest
  • Teknisk isolering
  • Knust eternit og lignende
  • Flisklæb

Affaldet skal emballeres forsvarligt, fx i dobbeltlags plastik.

Alt asbestaffald skal deponeres på Skibstrup Affaldscenter.

Anmeld asbestaffald

Anmeldelse skal ske via Byg og Miljø, hvor der er et skema, som omfatter alle anmeldepligtige affaldstyper. Man skal bruge NemID til at logge ind på Byg og Miljø.
Har man allerede en byggesag på Byg og Miljø findes skemaet under denne sag. Skemaet udfyldes og indsendes efter anvisningerne. Affaldet skal anmeldes senest 14 dage, før arbejdet går i gang. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Center for By, Land og Vand.

Anmeld affald på Byg og Miljø


Følgende sker, når du skal anmelde asbestaffald

  • Kommunen modtager anmeldelsen
  • Kommunen anviser asbestaffaldet til deponering på Skibstrup Affaldscenter
  • Du udfylder en affaldsdeklaration og afleverer den ved ankomst til Skibstrup. Deklarationen har til formål at oplyse og registrere om affaldet er grundlæggende karakteriseret og egnet til deponering.
  • Du modtager en kvittering for aflevering af asbestaffaldet på Skibstrup.

Affaldet skal anmeldes til kommunen senest 14 dage før det produceres.

Deklaration for deponering på Skibstrup Affaldscenter

Modtagere

  • Deklarationen sendes til Forsyning Helsingør som modtager affaldet på Skibstrup Affaldscenter på fh@fh.dk, eller afleveres ved ankomsten.

Lovgivning
Deponeringsbekendtgørelsen - kapitel 7 og 8

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk