21 virksomheder blev budt velkommen af borgmesteren i Byrådssalen på Råhuset.

Der er det sidste år etableret 300 nye virksomheder i Helsingør Kommune. 21 virksomheder var mødt op til velkomstmødet mandag morgen.

Erhvervslivet er en vigtig del af Helsingør Kommunes DNA. Alle nye virksomheder har modtaget en velkomstskrivelse, som blev fulgt op med det netop afholdte velkomstmøde for nye virksomheder.

På mødet mandag den 19. september kunne virksomhederne høre mere om, hvordan de kan bruge Helsingør Kommunes One Stop Erhvervsservice, få medarbejdere gennem jobcentret, deltage i netværk og deltage i gratis kurser for iværksættere og nystartede virksomheder.

62.500 borgere og godt 23.000 arbejdspladser hører hjemme i Helsingør Kommune og nyder godt af den  fantastiske placering. Kommunen er vokset med næsten 450 borgere på et år, og mere end 300 nye virksomheder starter hvert år i Helsingør Kommune.