Find din nye medarbejder på HH-jobmesse

Torsdag den 27. oktober inviterer Helsingør og Helsingborg til HH-jobmesse på tværs af Øresund.

Har du brug for nye medarbejdere? Så er det måske en idé at booke en gratis stand på den jobmesse, som Helsingør og Helsingborg inviterer til torsdag den 27. oktober fra kl. 10-18. I Helsingør er messen i Toldkammeret og i Helsingborg i 'Knutpunkten' (færgeterminalen).

Det er forventet, at op med 2000 jobsøgende vil besøge jobmessen, som åbner gode muligheder for at søge job på tværs af Øresund. Der vil altså være rig lejlighed til, som virksomhed, at tage imod jobansøgninger, booke jobsamtaler og netværke.

Der er plads til i alt 40 virksomheder på rekrutteringsmessen – 20 på dansk side og 20 på svensk side.

Læs mere om jobmessen

Gode erfaringer

I Helsingborg har man gode erfaringer med jobmesser, hvor der kommer rigtig mange jobsøgende til messerne, og virksomhederne får rekrutteret de medarbejdere, som de mangler. HH Ferries Group er blandt de virksomheder, som har rekrutteret via de svenske messer.

- Det giver rigtig meget at møde en person frem for blot at se et CV. Virksomheder går glip af rigtig mange gode medarbejdere, hvis de kun kigger efter erfaringer i et CV. Af dette får man ikke helhedsindtrykket af den, der ansøger. Måske er det lige den servicemindede person, man står og mangler i virksomheden. Jobmessen er et rigtig godt sted at få muligheden for at mødes personligt, siger HR-partner Jennie Pihl, HH Ferries AB.

For yderligere oplysninger, kontakt: 
Henrik Weiss, Helsingør Kommune, tlf. 49 28 37 11.