Helsingør Kommune udvider åbenheden

Fremover kan du ikke kun finde byggesager, men også sager om natur og miljø i ejendomsarkivet.

Center for By, Land og Vand i Helsingør Kommune udvider nu åbenheden i vores forvaltning.

I flere år har kommunen haft alle byggesager liggende offentligt tilgængelige i ejendomsarkivet på nettet. Nu udvider vi åbenheden ved også at lægge alle vores sager om natur og miljø i ejendomsarkivet. Der vil dog hverken ligge sager med personfølsomme oplysninger eller sager med fortrolige oplysninger.

Overvejer du at købe en ejendom, eller vil du se, hvilke oplysninger kommunen har om din ejendom, kan du derfor slå op i ejendomsarkivet. I arkivet ligger gamle sager - og lukkede sager. Men sager, der ikke er afsluttede, findes ikke i arkivet.

Kommunen forventer, at vi fremover vil skulle bruge mindre tid på at give aktindsigt, da vi kan henvise til det offentlige ejendomsarkiv.

Kig i ejendomsarkivet