Opfordrer erhvervslivet til at markere Verdens Diabetesdag

Lørdag den 14. november markerer Helsingør Verdens Diabetesdag. Helsingør Kommune opfordrer det lokale erhvervsliv til at deltage i markeringen.

Helsingør er blevet valgt som et af landets flagskibe, når Verdens Diabetesdag bliver markeret over hele jordkloden lørdag den 14. november.

Det bliver en dag med en række forskellige begivenheder – blandt andet vil Kronborg blive lyst op i blå farver, og Helsingør Kommune håber, at det lokale erhvervsliv vil være med til at markere diabetesdagen.

Frem til Verdens Diabatesdag lørdag den 14. november vil der også blive gjort opmærksom på begivenheden, og her har lokale virksomheder mulighed for at gøre opmærksom på, hvordan de bidrager til fokus på diabetes.

Er din virksomhed interesseret i at blive en del af markeringen af Verdens Diabetesdag 2015, så send en mail til erhvervskonsulent Helle Haubro på hha12@helsingor.dk. Så vil I blive kontaktet i september.

Læs mere om Verdens Diabetesdag