Vækstudvalg skal rådgive Byrådet

Repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og de lokale erhvervsforeninger sidder med i udvalget.

Vækst og udvikling er højt på Byrådets dagsorden. Så for at få inputs og rådgivning fra erhvervslivet har Byrådet nedsat et Vækstudvalg.

Vækstudvalget har holdt sit første konstituerende møde, hvor direktør Jan Boye Rasmussen Elplatek A/S blev valgt til formand og direktør Kent Bergenholtz, Trelleborg Sealing Solutions A/S blev næstformand.

Første møde 9. april

I Vækstudvalget deltager i alt syv lokale virksomhedsledere, repræsentanter fra de lokale erhvervsforeninger samt fire byrådspolitikere.

Næste møde i Vækstudvalget er den 9. april, hvor indholdet i den nye erhvervs- og vækstpolitik bliver diskuteret.