Vær med til uddelingen af Hamlets Talentpris 2016

En super oplevelse med god stemning – kom og vær med – når Kulturværftets Lille Scene danner rammen om overrækkelsen af Hamlets talentpris 2016

De 5 kategorier

Hamlets Talentpris uddeles af Helsingør Kommune til unge mellem 17-22 år indenfor de fem kategorier håndværk, iværksætteri, idræt, naturvidenskab og kunstnerisk talent. Vinderen i hver kategori modtager ud over hæderen en check på 10.000 kroner.

Dommerpanelet

Dommerpanelet består i år af smykkedesigner Camilla Urban, iværksætter med tøjmærket Les Deux Andreas Von der Heide, leder af Marinbiologisk Sektion og Øresundsakvariet Jens Peder Jeppesen, danseinstruktør og dansestudie ejer Marc Christensen, murermester og formand for Erhvervs- og Industriforeningen David Nilsson, borgmester Benedikte Kiær, udvalgsformand Allan Berg Mortensen og udvalgsformand Christian Holm Donatzky.

En  festlig eftermiddag med Hamlets talentpris

I forbindelse med overrækkelsen kan du prøvesmage økologisk soya-is fra sidste års vinder i kategorien iværksætteri Chriis Soyais. Du kan også høre sidste års vinder i kategorien kunstnerisk talent Signe Ebstrup Bitsch give en smagsprøve på hendes evner med celloen.

Læs om hamlets talentpris 2016