Sådan søger du tilladelse til erhvervs-og større byggeri

Her finder du vejledning og vigtige informationer, som du skal være opmærksom på, når du søger om byggearbejde mm.

Husk at du altid er velkommen til at booke en byggesagsbehandler til en forhåndsdialog inden du sender din ansøgning til os. 

Sådan søger I om tilladelse

Her får du vejledning til at ansøge om byggetilladelse indenfor erhvervsbyggeri og større byggeri.

I kan engagere en professionel rådgiver til at varetage jeres ansøgning hos Helsingør Kommune, eller I kan udarbejde jeres ansøgning selv. Husk at vedlægge relevant tegningsmateriale.

Dette materiale skal som minimum indeholde:

• Situationsplan, der viser målsat placering af byggeriet på grunden
• Plantegninger med angivelse af mål samt oplysninger om rumanvendelser
• Facade- og snittegninger med angivelse af højder
• Afløbsplaner, der viser bortledning af tagvand og spildevand
• Udførlig materialebeskrivelse samt oplysning om opvarmningsform
• Redegørelse for brandforhold
• Statiske beregninger på bærende bygningsdele
• Redegørelse for tilgængelighed – niveaufri adgang, elevator, handicap parkering
• Energirammeberegning eller varmetabsramme beregning ved ombygninger

Du skal søge/anmelde via Byg og Miljø

 

Specielle forhold du skal være opmærksom på når du ansøger

Husk at tjekke om der er forhold til anden lovgivning der skal overholdes. Måske kræver jeres byggeri tilladelse fra anden myndighed eller center i kommunen.

• Afledning af spildevand
• Beskyttet natur og beskyttelseslinjer
• Byggeri i landzone
• Jordforurening og – flytning
• Jordvarme
• Vej – vejadgang og overkørsler, gravetilladelser og placering af materiel på offentligvej
• Virksomhed – specielt forurenende produktion mv.

Find også information om din ejendom på Helsingør Kortet og i Ejendomsarkivet

I kan også finde oplysninger om jeres ejendom på digitale kort over Helsingør Kommune, fx. hvilken lokalplan der omfatter jeres ejendom, har jeres ejendom registreret jordforurening, er jeres hus bevaringsværdigt etc.

Helsingør Kortet

I ejendomsarkviet kan du eksempelvis finde tegninger over ejendommen, tidligere afgørelser m.m.

 Ejendomsarkivet

Ønsker I en forhåndsdialog?

VI anbefaler en forhåndsdialog med os inden du søger om byggearbejde på din erhvervsejendom.

Hvis I har behov for en forhåndsdialog eller et møde på jeres ejendom, inden I søger om byggearbejdet, skal I sende en mail til Center for By, Land og Vand.

I denne mail skal I fortælle, hvad I ønsker at tale om og gerne vedhæfte nogle skitser. Vi vil efterfølgende kontakte jer for aftale af sted og tid for et møde.

Bed om en forhåndsdialog

 

Regler for byggeri findes i Bygningsregelmentet

Reglerne for byggeri finder du i Bygningsreglementet.

Det gældende bygningsreglement kaldes BR10 og udgives af Energistyrelsen.

Læs det gældende bygningsreglement 

Det kan blive nødvendigt at søge dispensation

En stor del af kommunen kan være omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, der regulerer jeres ejendom. I lokalplaner og byplanvedtægter er der opstillet en række krav, retningslinjer og begrænsninger, som kan have betydning for jeres ejendom og byggeønsker.

Find din lokalplan

Udover lokalplaner kan der også være tinglyste deklarationer, der regulerer bebyggelsen. Disse vil på flere punkter kunne sidestilles med lokalplaners lovgrundlag, men vil som udgangspunkt ikke give mulighed for dispensation.

Gør os opmærksom på ansøgning om dispensation

Hvis jeres ansøgning kræver dispensation fra Bygningsreglementet eller fra en lokalplan, skal du anmærke dette i din ansøgning, og du skal vedlægge en begrundelse for din ansøgning om dispensation eller fravigelse af byggeretten. Ligeledes skal du vedlægge tegninger, der beskriver dispensationens omfang.

 

Brandforhold

Det er vigtigt at du tager stilling til sikkerhed og brandforhold på din erhvervsejendom.

Bygningen skal sikres, så der opnås en tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger.

Herunder indgår forhold vedrørende flugtveje, konstruktive forhold, brandtekniske installationer og brandventilation.

I Eksempelsamlingen kan du finde en tjekliste, der indeholder alle relevante brandforhold.

Det er jer som ansøger eller jeres rådgiver, som skal vurdere hvilke forhold, der er relevante for netop din byggesag.

Generelt skal brandteknisk dokumentation indeholde:

  • Oplysninger om bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag.
  • Dokumentation for hvordan kontrol og vedligeholdelse vil blive gennemført af de brandtekniske installationer og bygningsdele.

 

Ønsker du solceller og jordvarme?

Hvis du ønsker at etablere solceller eller jordvarme på din erhvervsejendom, er det vigtig at du tager kontakt til os.

Jordvarme

Når du ønsker at etablere et jordvarmeanlæg på din grund, skal du i kontakt med Center for By, Land og Vand.

Læs om ansøgningsproceduren

Solceller og solfangere

Når du vil opsætte solceller eller solfangere på taget af en bygning, skal du i nogle tilfælde sende en ansøgning om tilladelse til Helsingør Kommune.

Læs vores vejledning

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk