Sådan søger I om tilladelse

Her får du vejledning til at ansøge om byggetilladelse indenfor erhvervsbyggeri og større byggeri.

I kan engagere en professionel rådgiver til at varetage jeres ansøgning hos Helsingør Kommune, eller I kan udarbejde jeres ansøgning selv. Husk at vedlægge relevant tegningsmateriale.

Dette materiale skal som minimum indeholde:

• Situationsplan, der viser målsat placering af byggeriet på grunden
• Plantegninger med angivelse af mål samt oplysninger om rumanvendelser
• Facade- og snittegninger med angivelse af højder
• Afløbsplaner, der viser bortledning af tagvand og spildevand
• Udførlig materialebeskrivelse samt oplysning om opvarmningsform
• Redegørelse for brandforhold
• Statiske beregninger på bærende bygningsdele
• Redegørelse for tilgængelighed – niveaufri adgang, elevator, handicap parkering
• Energirammeberegning eller varmetabsramme beregning ved ombygninger

Du skal søge/anmelde via Byg og Miljø

 

Specielle forhold du skal være opmærksom på når du ansøger

Husk at tjekke om der er forhold til anden lovgivning der skal overholdes. Måske kræver jeres byggeri tilladelse fra anden myndighed eller center i kommunen.

• Afledning af spildevand
• Beskyttet natur og beskyttelseslinjer
• Byggeri i landzone
• Jordforurening og – flytning
• Jordvarme
• Vej – vejadgang og overkørsler, gravetilladelser og placering af materiel på offentligvej
• Virksomhed – specielt forurenende produktion mv.

Find også information om din ejendom på Helsingør Kortet og i Ejendomsarkivet

I kan også finde oplysninger om jeres ejendom på digitale kort over Helsingør Kommune, fx. hvilken lokalplan der omfatter jeres ejendom, har jeres ejendom registreret jordforurening, er jeres hus bevaringsværdigt etc.

Helsingør Kortet

I ejendomsarkviet kan du eksempelvis finde tegninger over ejendommen, tidligere afgørelser m.m.

 Ejendomsarkivet

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk