Miljømæssige klausuler

For at sikre den rette behovsdækning i rette kvalitet skal kvalitetsniveauet defineres under hensynstagen til

  • Fastlagt serviceniveau
  • Borger og medarbejdersikkerhed, herunder hygiejneaspektet 
  • Funktionelle og øvrige arbejdsmiljømæssige forhold for personalet
  • Økonomi
  • Miljø

Kvalitetsniveau og behov fastlægges i tæt samarbejde mellem brugere og faglige eksperter. Der nedsættes i den forbindelse arbejdsgrupper.

Kommunens indkøb skal afspejle bevidsthed om kvalitet og sikkerhed samt en konstruktiv prioritering af og respekt for de økonomiske midler, der er til rådighed, hvilket indebærer, at definering af kvalitet skal ske ud fra et tilstrækkelighedsprincip i forhold til Kommunens behov.

Helsingør Kommunes krav til miljø og energiforbrug skal altid fremgå, når kontrakter og rammeaftaler udbydes.

Helsingør Kommune lægger bl.a. vægt på at:

  • Købe produkter, der er miljømærkede
  • Købe energieffektive produkter
  • Opnå mindst mulig belastning for miljø og klima
  • Vælge produkter der kan genbruges/genanvendes, og produkter hvor der er tænkt på, hvordan affaldsmængden bliver mindst mulig
  • Vælge leverandører, som arbejder med miljøledelse