Kommunen har målt på egen trivsel

Resultaterne for Helsingør Kommunens trivselsundersøgelse 2015 for medarbejderne blev i dag offentliggjort.

Med undersøgelsen har kommunes ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter nu et godt værktøj for at sætte gang i indsatser for bedre trivsel.

- Først og fremmest er jeg imponeret over den store svarprocent, vi kom op på. 92,45 % mod 80 % for to år siden – det er flot. Det er faktisk Danmarksrekord, har vores eksterne samarbejdspartner fortalt. Jeg er stolt af, at så mange medarbejdere har valgt at gøre brug af deres stemme for at gør Helsingør Kommune til en endnu bedre arbejdsplads, siger kommunaldirektør Stine Johansen.

- Vi skal være nysgerrige på, hvad der gemmer sig bag resultaterne. Nu sker der det, at alle ledere dykker ned i deres rapporter, og derefter sætter gang i det opfølgningsarbejde, som ender med lokale handleplaner ude i afdelinger og enheder for at skabe bedre trivsel. Vi skal huske, at en trivselsundersøgelse er et øjebliksbarometer. Det er et redskab til at skabe bedre trivsel og ikke en facitliste. Det er gennem den aktive handling og dialog, at vi kan gøre Helsingør Kommune til en endnu bedre arbejdsplads, siger Stine Johansen.

Læs de overordnede resultater af trivselsmålingen