Kom og endevend naturen i Helsingør!

I weekenden den 21.-22. maj inviterer vi alle familier og naturnørder til at tage et øjebliksbillede af naturen og følge med på guidede turer i Teglstrup

I weekenden den 21.-22. maj fra kl. 10 – kl. 10 inviterer vi alle familier og naturnørder til at tage et øjebliksbillede af naturen i Teglstrup Hegn, Hellebæk Kohave og Vestkilen.
I løbet af 24 timer vil fem udvalgte lokaliteter i skoven blive gennemtrawlet og hver plante, hver svamp og hvert dyr, der bliver fundet, vil blive bestemt og inddateret i en naturdatabase.
Der er guidede ture for almindeligt naturinteresserede, både lørdag formiddag, eftermiddag, aften og søndag morgen. Udover det er også krible-krable tjek for børn. Se turbeskrivelserne.