Borgerservice holder ekstraordinært åbent for pasbestilling

Mandag den 11. og tirsdag den 12. januar holder Borgerservice ekstraordinært åbent for pasbestilling mellem kl. 13.30 og 17.

Grundet de skærpede krav til legitimation for rejser til Sverige holder Borgerservice ekstraordinært åbent for udstedelse af pas mandag den 11. januar og tirsdag den 12. januar. Begge dage mellem kl. 13.30 og 17. I den ekstraordinære åbningstid er der kun åbent for pasbestilling.

Du vil normalt modtage passet cirka 14 dage efter bestilling.