Budgettet for 2017-2020 er vedtaget

Byrådet har vedtaget et budget, der har fokus på Helsingør Kommunes fortsatte udvikling som attraktiv bosætnings- og værtskommune.

Byråd
Byråd

22 ud af 25 byrådsmedlemmer i Helsingør Kommune har i dag, den 3. oktober 2016, vedtaget budgettet for 2017-2020. Fokusområderne er blandt andet en fortsat udvikling af Helsingør Kommune som en attraktiv bosætnings- og værtskommune samt en fortsat økonomisk ansvarlighed.

Nogle af prioriteringerne i budgettet er følgende:

• Gode initiativer i børnehøjde

• Tiltag der understøtter vækst inden for turisme og kultur

• Mere fokus på de sårbare unge

• Nedbringelse af antallet af indlæggelser og genindlæggelser af de ældre borgere

• Forebyggende indsatser over for kriminelle unge

• Mere hjælp til borgere med demens og borgere med udviklingshæmning

• Initiativer for at få ledige i job og sygemeldte hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet

• En effektiv kommune med mindre bureaukrati og mere målstyring på indsatserne

Læs mere og find materiale om budgettet