330 millioner til en ny Skolen i Bymidten

Med budgetforliget for 2016-2019 er der afsat 330 millioner kroner til at bygge en ny skole til eleverne i Helsingør by.

Skolen i Bymidten bliver en realitet, efter at partierne bag budgetforliget har valgt at sætte 330 millioner kroner af til byggeriet.

- Det bliver en fremtidsrettet skole, der imødekommer alle behov for læringsmetoder i den nye skole. En visionær skole, som bliver et fyrtårn for hele Helsingør Kommunes skolevæsen, siger Christian Holm Donatzky, som er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Helsingør Kommune.

Budgetpartierne har valgt en løsning, hvor det gamle bibliotek rives ned, og der opføres en ny bygning, som indeholder idrætshal, musikskole og udskoling.
For at løsningen kan gennemføres, kræver det en ny lokalplan for området. Det betyder, at nybyggeriet forventes at gå i gang i 2017.

Forinden er der i begyndelsen af oktober 2015 sat gang i en renovering af facader og vinduer på den temmelig nedslidte skole. Indvending renovering af bygningerne starter i slutningen af 2016.

Se en videokommentar til den nye skole her: