Referat af naboorienteringsmøde

Den 6. juni 2016 blev der afholdt naboorienteringsmøde om byggeriet af Skolen i Bymidten. Læs referatet her:

Mødet blev indledt med, at tre musikskoleelever optrådte med guitar, violin og harmonika.

Rikke Reiter, centerchef for Dagtilbud og Skoler, bød velkommen.

Hun lagde vægt på, at naboerne er nære interessenter til byggeriet, og at Helsingør Kommune håber, de får glæde af den nye skole.

Rikke Reiter understregede, at det er vigtigt for Helsingør Kommune at have et godt samarbejde med naboerne undervejs i byggeprocessen. Med samarbejde og dialog kan det blive en god proces – for det kan ikke undgås, at det kommer til at støje undervejs.

Peter Horwitz, arkitekt fra Kjaer & Richter, fremlagde byggeprojektet.

Kjaer & Richter skal bygge 5500 kvadratmeter, som skal rumme idrætshal, udskoling og musikskole. Nybyggeriet skal ligge, hvor det gamle bibliotek lå. Peter Horwitz understregede, at arkitektfirmaet har tegnet de nye tilbygninger med stor ydmyghed for den omhu, der er lagt i de eksisterende bygninger. Gennemgående arkitektonisk idé i nybyggeriet bliver røde tegl, i nutidig fortolkning.

Vigtigt er, at skolen bliver et område, der inviterer indenfor.

Nybyggeriet kommer til at bestå af en nedsænket idrætshal med målene 40 gange 20 meter og plads til 1150 personer. Hallen ligger nærmest Marienlyst Allé. Dertil kommer en foyer, der bliver bindeled mellem skolen og parken (Reberbaneparken). Foyeren bliver et fællesområde, som alle kan bruge.

Musikskolen får ansigt ud mod Lundegade. Den får to koncertsale, som bliver fremhævet, så de kan ses fra parken.

Højderne bliver maksimum 11,5 meter mod Lundegade og 5,5 meter mod Marienlyst Allé. Højderne er hævet en halv meter i forhold til det først udmeldte, efter at der er målt på jordbundsforholdene i området.

Udover nybyggeriet renoveres de eksisterende bygninger (renoveringen er allerede i gang), og bygning 5 (ud mod Marienlyst Allé og kirken) rives ned. I stedet etableres en lille lund ud mod kirken. Lunden inviterer byen ind og fortsætter Marienlyst Allés allé med træer.

På skolens udearealer er der et terrænfald, og der etableres trapper og ramper, så der er niveaufri fuld tilgængelighed til hele skolen. Der er krav om, at eleverne i folkeskolen skal bevæge sig, og udearealerne etableres, så de indbyder til, at eleverne kan komme ud og bevæge sig. Der bliver et område ’skålen’ midt i skolegården, hvor der kan opsamles regnvand. Der tænkes også i andre tiltag, der skal gøre skolen bæredygtig, bl.a. overvejes solceller på taget af den højeste bygning.

Eleverne i udskolingen får en tagterrasse ud mod Lundegade, hvor der etableres højbede og opsamles regnvand. Det bæredygtige tænkes ind som en del af undervisningen.

Intentionen er, at skolen skal være et sted, hvor børnene kan føle sig trygge – et rum, der er rart at være i.

Lars, Lundegade 20, spurgte:

Jeg bor lige over for udkørslen fra parkeringspladsen ved det gamle bibliotek og har været vant til, at der kører biler ind og ud. Bliver der stadig ind- og udkørsel på stedet med det nye projekt?

Peter Horwitz:

Tanken er ikke, at der skal være decideret parkeringsplads, men kun handicappladser og mulighed for, at Musikskolen kan læsse af og på. Visionen er, at hele skoleområdet bliver bilfrit.

Lars: Der står nogle flotte egetræer. Bliver de bevaret?

Peter Horwitz: Det er visionen at bevare så meget grønt som muligt, så vi vil gerne bevare egetræerne. Faktisk planter vi mere grønt.

Lars: Det ser ud til, at Musikskolens gavl kommer længere frem mod gaden end det tidligere bibliotek, og at den nye bygning bliver lidt højere end biblioteket?

Peter Horwitz: Det er korrekt. Den nye bygning kommer op i 11,5 meters højde – for at få et samspil med byrummet. Det er vores overbevisning, at skalaen er rigtig i forhold til det eksisterende byrum.

Lars: Bliver der slet ingen parkeringspladser?

Peter Horwitz: Jo, i Marienlyst Allé, hvor der er genåbnet 106 parkeringspladser på Kampfeltgrunden.

 

Henrik, Marienlyst Allé, spurgte:

I forbindelse med udearealerne og ’skålen’ i skolegården bliver det nævnt, at børnene kan bruge ’skålen’ til at skate. Er det jeres (arkitektfirmaets) vision eller kommunens?

Peter Horwitz: Jeg kan ikke garantere, at nogen kommer til at skate. Men jeg kan heller ikke garantere, at det ikke sker. Der vil være et udendørs terræn, som er delikat og appetitligt. Men ’skålen’ har også den funktion, at den opsamler vand. Så i vinterhalvåret kan den i princippet bruges som skøjtebane.

 

Spørgsmål fra salen:

Når jeg går ned gennem Lundegade, går jeg aldrig på skolesiden, for der flyver flasker og mange andre ting ud af skolens vinduer. Hvordan bliver det så, når der kommer en tagterrasse ud mod Lundegade?

Peter Horwitz: Terrassen er tiltænkt som læringsmiljø og ligger 10 meter fra Lundegade.

Kari Jørgensen, skoleleder Helsingør Skole: Vi siger selvfølgelig til eleverne, at det ikke er i orden at smide ting ud af vinduerne. Når det er sagt, så ligger den omtalte bygning lige ved fortovet, mens tagterrassen kommer et pænt stykke væk fra fortovet.

 

Kari Jørgensen, skoleleder, Helsingør Skole, talte:

Skolen bliver en treenighed. Skolen, musikken og idrætten får et hus, som de skal benytte sammen.

En renovering af skolen er meget nødvendig. Det er meget smukke bygninger udefra, og med nye fuger og facader bliver de majestætisk flotte.

Indenfor er skolen slidt og utidssvarende. Derfor glæder vi os til den nye skole, som skal give vores børn de bedst tænkelige læringsfaciliteter. Vi har to formål: Vi vil gerne samle byen omkring skolen og leder borgere til området og videre ind til byen.

Samtidig får vi de pædagogiske rammer for en fremsynet, unik skole.

 

Mette Galtt, planlægger, Center for By, Land of Vand:

Projektet er nu puttet ind i et lokalplanforslag, som Teknik- og Miljøudvalget behandler i aften (6. juni). Derefter skal forslaget i Økonomiudvalget og byrådet den 20. juni.

Byrådet besluttede den 20. juni at sende lokalplanforslaget i offentlig høring. Høringsperioden bliver ni-ti uger, da den ligger hen over sommerferien.

Engang i september udløber indsigelsesperioden. Herefter behandles eventuelle indsigelser, og forventningen er, at lokalplanen fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget i oktober, til endelig godkendelse.

Jan Krog Islin, projektleder, talte om de trafikale forhold:

Der er etableret en midlertidig p-plads på Kampfeldtgrunden. På den måde kan man i byggeperioden overholde krav til antallet af p-pladser.

Det er vigtigt med sikre og trygge rammer for elever og folk i nærmiljøet. I dag kører mange med alt for høj hastighed. Marienlyst Allé og Lundegade bliver til 30 kilometer-zoner, og der laves en løsning i stil med Havnegade, med indsnævringer og kraftige, massive bump og chikaner, som holder hastigheden nede.

I både Lundegade og på Marienlyst Allé bliver der pladser til afsætning af børn. Det bliver pladser med parkeringsforbud, hvor man kun må sætte af. Uden for den spidsbelastede periode bliver afsætningspladserne almindelige parkeringspladser, som beboerne kan bruge.

Politi har lovet skærpet opsyn, morgen og aften, for at sikre, at hastighedsgrænserne overholdes. Skolen tager det også op med forældrene.

Spørgsmål fra salen:

Jeg bor i Lundegade 10A og kører tit rundt for at finde en parkeringsplads. Mister vi parkeringspladser?

Jan Krog Islin: Nej. Der er mulighed for at parkere på Kampfeltgrunden og på afsætningspladserne uden for tidsrummet kl. 7-9. Samlet set bliver der flere parkeringspladser end før.

Spørgsmål fra salen:

Kommer der cykelstier ved skolen?

Jan Krog Islin: Nej, der er ikke plads til decideret cykelsti. Men vi lægger op til, at cyklerne holder sig i den ene side af vejen. Hvis I gør jer tanker, der kan øge trafiksikkerheden, så lad os endelig få dem at vide.

Spørgsmål fra salen:

Bliver der gjort noget ved det skarpe sving i bunden af Marienlyst Allé?

Jan Krog Islin: Nej, projektet starter ved Claessensvej og slutter ved Møllebakken.

Spørgsmål fra salen:

Er det meningen, at der skal blive ved med at være parkering på Kampfeltgrunden?

Jan Krog Islin: Pladsen skal være midlertidig i byggeperioden. I dag er der cirka 72 pladser på biblioteksgrunden, de ryger, når vi begynder at bygge. Der er 106 pladser på Kampfeltgrunden. Projektet kræver 86 pladser og fire handicappladser. Så der er i princippet overkapacitet.

Spørgsmål fra Henrik Østerby, nabo:

Er der lagt op til kontrol med brugen af området uden for skoletiden?

Jan Krog Islin: Nej, det bliver generelt en åben skole. Man behøver ikke gå uden om området, man kan gå igennem det. Skolen er åben for offentligheden, som gerne må bruge området. Der bliver hverken porte eller vagter. Men selvfølgelig vil vi gerne have almindelig god opførsel, som man ønsker det på et skoleområde.

Vi ønsker, at skolen skal være et sted, hvor man har lyst til at komme. Men vi lægger ikke op til fester og musik om natten.

 

Flemming Skov, nabo:

Projektet ser meget fornuftigt ud. Så må vi håbe, at det er dækkende for, hvordan tingene bliver i virkeligheden. Men jeg vil gerne bringe noget fuldstændig irrelevant op. Jeg synes, der mangler at få stillet noget chefer til ansvar for det kuldsejlede, oprindelige byggeprojekt. Der mangler offentliggørelser. Sagen bliver puttet på lukkede møder, så borgerne ikke får kendskab til detaljerne. Jeg ser meget gerne, at der bliver placeret et politisk ansvar. Det synes jeg, kommunen er forpligtet til. Det er væsentligt at få klaret af.

Rikke Reiter: Der pågår stadig undersøgelser og overvejelser af, hvem der har ansvaret for, at det tidligere projekt kuldsejlede. Men her i dag er vores opgave i fællesskab at få skabt et dejligt område for skole og beboere.

Jan Krog Islin: Her i dag er vores formål at kigge fremad. Det tidligere projekt er ikke en del af denne proces. Den sag er overdraget til kammeradvokaten, som kommer med en redegørelse.

Lars, Lundegade: Et arkitektonisk spørgsmål: I skellet langs den gamle skole ligger en ny bygning, som stikker af fra de øvrige. Bliver den ved at være der?

Jan Krog Islin: Du har helt ret, bygningen ser frygtelig ud. Men tanken er, at den ikke skal overleve. Jeg vil ikke hænges op på det. Men det mest sandsynlige scenarie er, at vi river bygningen ned og bygger en ny, som er cirka en tredjedel mindre. Det ved vi, når det endelige projekt foreligger.

Nogle beboere udtrykte deres bekymringer ved, at unge kører på knallert og sågar i bil i Reberbaneparken. Hvad hvis aktiviteten spreder sig til skolen?

Til det svarede Jan Krog Islin, at skoleområdet også er frit tilgængeligt i dag. Der er åbent ind igennem. Men det kommende skoleområde lægger op til anden aktivitet end at køre på knallert.

Planen er, at den nye skole skal være åben - som kommunens andre skoler.

Peter Horwitz indskød, at Kjaer & Richter har bygget ny skole på Bispebjerg. Der blev holdt informationsmøder for de unge – og det betød mindre hærværk og færre knuste ruder end på øvrige byggepladser, da det gik op for de unge, at der blev bygget et fedt sted for dem. I dag passer de unge godt på skolen.

Henrik Østerby spurgte: Har kommunen til hensigt at indbyde til et møde, mens lokalplanen er i høring?

Jan Krog Islin: Vi vil hellere end gerne i dialog. Vi vil gerne høre, hvad der bliver sagt og få projektet til at hænge sammen.

Det blev aftalt, at Helsingør Kommune indkalder til et nyt møde i august: Et borgermøde om den nye lokalplan.

Mødet bliver den 23. august kl. 17. Når datoen nærmer sig, bliver der sendt en indbydelse ud til de 383 husstande, som kommunen informerer om alt, hvad der har med det kommende skolebyggeri at gøre.

Jan Krog Islin afsluttede mødet med at opfordre folk til at ringe eller skrive, hvis de har spørgsmål.

Kontakt Jan Krog Islin

 Referent: Susanne Foldberg.