Redegørelse for Lavbundsarealer

DENNE SIDE ER EN DEL AF DIGITAL KOMMUNEPLAN

 

Helsingør Kommunes mål er at bevare lavbundsarealer fri for byggeri og anlæg, med henblik på,

  • at sikre eksisterende natur,
  • at sikre mulighed for genopretning af vådområder,
  • at de kan fungere som reservoir eller bufferzone ved ekstreme nedbørshændelser.

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser, afvandede søer mv., som nu i vidt omfang er drænet og opdyrket. Ved genopretning af vådområder forstås genskabelse af den naturlige hydrologi i større sammenhængende områder. Genskabte vådområder omfatter ofte engarealer, som er velegnede som græsningsarealer.

Hensigten med at udpege lavbundsarealer er, at sikre mulighed for at genskabe nogle af de enge, moser og lavvandede søer, som tidligere er tørlagt. De lavbundsarealer, der indgår i kommuneplanens beskyttede naturområder og naturnetværk er højt prioriteret. Genopretning af vådområder bidrager både til at reducere udvaskningen af næringsstoffer til søer og kystvande og til at nå målet i Helsingør Kommunes klimaplan om at genskabe 25 % af de oprindelige forsvundne vådområder.

Desuden er det vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne, fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor, f.eks. oldtids-bopladser, som ødelægges ved udtørring.

Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab

Stengade 72
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kumit@helsingor.dk