Retningslinjer for kystnærhedszonen

  1. Kystnærhedszonen omfatter de kystnære dele af kommunen landzone- og sommerhusområder og er afgrænset på ovenstående retningslinjekort.

  2. I kystnærhedszonen må
    • Der kun planlægges for anlæg og byggeri, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den konkrete kystnære lokalisering.

    • Der ikke udlægges nye sommerhusområder.

    • Eksisterende sommerhusområder eller dele heraf ikke overføres til byzone.

Retningslinjer for kystnære dele af byzonen

  1. De kystnære dele af byområdet omfatter de byzonearealer, der fremgår af retningslinjekortet.

  2. I de kystnære dele af byområdet skal der i den kommunale planlægning ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på:

    • at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,

    • at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer,

    • at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne,

    • at offentligheden sikres adgang til kysten.

  3. Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM-pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.

Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab

Stengade 72
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kumit@helsingor.dk