Tekniske- og VVM-pligtige anlæg

Herunder kan du læse bestemmelser for Tekniske anlæg og VVM-pligtige anlæg.

DENNE SIDE ER EN DEL AF DIGITAL KOMMUNEPLAN

 

Åbn kortet i et større vindue

Læs redegørelse for Tekniske- og VVM-pligtige anlæg

Retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg

Anlæg til modtagelse og håndtering af genbrugeligt og behandlingskrævende affald kan kun placeres på de udpegede områder ved Energivej i Helsingør og det udpegede område i Skibstrup, som fremgår af ovenstående retningslinjekort.

Anlæg til behandling og deponi af affald kan kun placeres på det udpegede område ved Skibstrup Affaldscenter, som fremgår af ovenstående retningslinjekort.

Retningslinjer for VVM-pligtige anlæg; jordlægning af højspændingsledninger

Luftbårne højspændingsledninger kan nedgraves i det udpegede kabeltrace, som fremgår af ovenstående retningslinjekort.

Efter jordlægning af kablerne skal landskabet retableres.

Retningslinjer for etablering af gastransmissionsledninger

En transmissionsledning til transmission af gas kan placeres som vist på ovenstående retningslinjekort.

Retningslinjer for spildevandsanlæg

Der udlægges ikke nye arealer til rensning af spildevand.

Det er kun de eksisterende spildevandsrensningsanlæg der kan anvendes til rensning af spildevand. De eksisterende anlæg til spildevandsrensning fremgår af ovenstående retningslinjekort.

Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for 100 m fra renseanlæg, og nye anlæg må ikke opføres nærmere end 100 m fra boliger og anden forureningsfølsom anvendelse. Eksisterende anlæg, der ligger mindre end 100 m fra forureningsfølsom anvendelse, må ikke udvide eller ændre processerne på anlægget, med mindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer.

Retningslinjer for store kraftværker

Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, medmindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m.

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk