Værftshallerne

Helsingørs gamle skibsværft er et fantastisk sted i Helsingør. Det emmer af historie, og det emmer af muligheder.

I foråret 2013 fraflyttede Siemens de godt 14.000 m2 gamle industrihaller der er tilbage på værftsområdet, og de ligger nu og venter på at blive udnyttet til nye aktiviteter.
 
Værftshallerne ligger i fantastiske omgivelser, i krydsfeltet mellem kulturarv og moderne stjernearkitektur. Kronborg, Helsingørs gamle bykerne, Kulturhavnen, Kulturværftet, Museet for Søfart og Nordhavnen er nærmeste naboer.