Praktik i Helsingør Kommune

Helsingør Kommune modtager i vid udstrækning praktikanter. Både fra folkeskolen og fra videregående uddannelser.

UU-Øresund vejleder unge, fra 6. klasse til de fylder 25 år om valg af uddannelse og erhverv.

Der er tilknyttet en vejleder til hver af folkeskolerne, som varetager vejledningen, så længe den unge går i skole.

Erhvervspraktik

I 9. klasse får eleverne tilbud om en uges erhvervspraktik. Erhvervspraktikken kan hjælpe eleven til at få større klarhed om uddannelses- og erhvervsvalget.

UU-vejlederen vil forberede praktikforløbet med eleverne. De bliver blandt andet undervist i at udforme en ansøgning til deres foretrukne praktiksted.

Når den unge forlader folkeskolen, overtager Ungdomsvejledningen opgaven med at vejlede de unge om uddannelses- og beskæftigelsesmulighederne.

UU-Øresund dækker kommunerne Fredensborg og Helsingør.

Praktik fra videregående uddannelsesinstitutioner

Helsingør Kommune modtager i vid udstrækning praktikanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Praktikanterne kan for eksempel være:

  • Pædagoger/pædagogmedhjælpere
  • Lærere
  • Sygeplejestuderende
  • Socialrådgivere

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk