Tag på cykeltur

En bambi løfter hovedet i skovbrynet. En flok økologiske køer tygger på lidt af hvert. Og du triller forbi på cyklen med familien på hjul.

Frisk luft i lungerne og vind til håret. Velkommen til et af landets bedste områder, hvis du kan lide at cykle - hvad enten du er til hyggelige cykelture med familien langs vandet eller hård mountainbike-kørsel på de små stier i skovene. 

Cykling er oven i købet en sund og CO2-neutral transportform, og når vi cykler, får vi færre biler i byen og mere plads til ophold, leg og bevægelse.

Lån en cykel på Cykelteket

I Cykelteket i Hal 19 på Kulturværftet kan borgere og folk, der arbejder i virksomheder i Helsingør Kommune, gratis låne cykler. Låneperioden er en uge. 

Cykelteket byder på alt fra foldecykler og el-cykler til racercykler og ladcykler, så mon ikke, der er en cykel, der passer til dit behov?

Få mere info på cykeltekets hjemmeside

Få styr på ruterne med et cykelkort

Du kan downloade kortene, hente dem på det lokale turistbureau eller bibliotek eller skrive til os for at få et kort tilsendt:

  • Helsingør/Helsingborg-kortet
    Kom på cykeleventyr på begge sider af sundet eller få et overblik over de gode cykelforbindelser. Husk at du kan tage cyklen gratis med på Sundbusserne og Scandlines-færgerne.

  • Nordkystruten
    Se, hvordan du kan komme hele vejen fra Helsingør til Hundested.
    (Download English version)

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk