Home of Hamlet

2016 er 400 året for Shakespeares død og 200 året for verdens længste Shakespeare-tradition på Kronborg Slot.

Shakespeares skuespil om den danske prins Hamlet er anerkendt som verdens største drama og har gjort Helsingør, Kronborg Slot og Danmark verdenskendt.

I 2016 vil verdens samlede kultur- og teaterverden eksplodere i markeringer af 400-året for William Shakespeares død. I 2016 kan HamletScenen på Kronborg Slot samtidig fejre 200-års jubilæum som værter for verdens ældste kontinuerlige Shakespeare tradition (siden 1816). To begivenheder, som giver Danmark en enestående mulighed for at positionere sig internationalt med Hamlet-figuren som moderne dannelsesikon.

Helsingør Kommune, HamletScenen, Kronborg Slot og en lang række kulturinstitutioner, erhverv, detailhandel, turistattraktioner m.fl. vil benytte 2016 jubilæet til at kickstarte en international tilbagevendende festival på tre uger i august. HamletScenens teaterforestillinger på Kronborg Slot er det bærende element i festivalen.

Se programmet for Hamlet-året

Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab

Stengade 72
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: kumit@helsingor.dk