Den fælles vej mod visionens mål

"Vores Vej" samler kommunens politikker og fortæller, hvordan Helsingør Kommune vil indfri visionen.

Vores mål er klart. Med vision 2020 udstikkes retningen for kommunens arbejde. Visionen formulerer vores eksistensberettigelse, og det vi søger at opnå i kommunen frem mod 2020.

Visionsformuleringerne tager både højde for, hvem vi er, hvor vi har særlige styrker, hvilke udfordringer vi står overfor, samt hvad der særligt skal kendetegne kommunen i fremtiden.

Rejsen derhen skal også være tydelig. "Vores vej" beskriver derfor i direkte forlængelse af Vision 2020, hvordan vi gennem de borgerrettede politikker vil indfri visionen.


Politikker på alle arbejdsområder

Det er politikker på alle arbejdsområder, uanset om der er fokus på børn, ældre, sundhed, miljø eller andet.

"Vores vej" samler alle borgerrettede politikker i Helsingør Kommune, så det bliver helt håndgribeligt for borgere, medarbejdere og andre interesserede, hvilke bidrag hvert enkelt område leverer for at bringe kommunen tættere på målet.

Her kan du læse et overblik over politikkerne i Helsingør Kommune

Herunder har vi samlet alle Helsingør Kommunes politikker - god fornøjelse med læsningen:

Arkitekturpolitiske mål

Helsingør Kommune har en række arkitekturpolitiske mål for bykernen:

  • At fastholde helheden i den historiske bykerne
  • At skabe bedre sammenhæng mellem byen og havnen
  • At stille høje krav ved indpasning af nybyggeri
  • At styrke bymidtens grønne elementer
  • At fortsætte dialogen med bygnings- og butiksejere om facadeudformning og skiltning
  • At styrke indsatsen i det offentlige byrum med kvalitet i belægninger, beplantning og byinventar
  • At forbedre oplevelsen af ankomsten til bykernen.

Læs de arkitekturpolitiske mål

Brugerinddragelsespolitik

Der stilles i dag andre krav til den offentlige service end tidligere. Brugerne vil vide, hvad de kan forvente af det offentlige, og de vil være med til at prioritere.

Brugerne kan bidrage med erfaringer og viden om, hvordan det er at modtage en offentlig ydelse. Hvad der virker, og hvad der ikke virker, samt hvad der er behov for.

Formålet med brugerinddragelse er at anvende brugernes oplevelser og vurderinger til at udvikle ydelsernes indhold og kvalitet for at sikre, at ydelserne tilrettelægges bedst muligt efter brugernes behov - inden for de politiske og økonomiske rammer.

Læs 'Politik om brugerinddragelse'

 

Erhvervs- og vækstpolitik

Helsingør Kommune skal sikre de bedst mulige betingelser for erhvervslivet og arbejde for, at erhvervslivet udvikles med udgangspunkt i kommunens styrker og placering i Greater Copenhagen.

Helsingør Kommune vil gerne fremstå som et attraktivt sted at drive virksomhed - det kan kun ske gennem tæt dialog med det lokale erhvervsliv.

Med den nye Erhvervs- og Vækstpolitik sætter Byrådet pejlemærkerne for det erhvervspolitiske område. Politikken er blevet til i et tæt samarbejde med erhvervslivet.

Læs erhvervs- og vækstpolitikken

For at realisere erhvervs- og vækstpolitikken er der udarbejdet en handleplan. Handleplanen beskriver de konkrete handlinger, der sættes i gang i forlængelse af erhvervs- og vækstpolitikken.

Læs handleplanen for erhvervs- og vækstpolitikken

 

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitikken skal understøtte, at flere borgere bliver aktive i foreningslivet, etablerer nye fællesskaber eller får lyst til at engagere sig i lokalsamfundet på anden vis. Det er Byrådets intention, at der i Helsingør Kommune skal være god grobund for borgerdrevne initiativer. Initiativer, der udspringer af borgernes engagement og motivation, er nødvendige for at sikre levende byer og landsbymiljøer i Helsingør Kommune. 

Læs Frivilligshedspolitikken her

Handicappolitik

Mennesker med handicap lever et selvstændigt, aktivt og engageret liv. Det stiller krav om en fremadrettet og sammenhængende politik for, hvordan kommunen skal tilrettelægge og udvikle sine aktiviteter og tilbud til gavn for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Handicappolitikkens formål er at skabe rammer for et dynamisk og forpligtende samarbejde mellem borgere, erhvervsliv, handicapråd, medarbejdere og politikere i Helsingør Kommune med henblik på at sikre lige muligheder for alle borgere.

Læs handicappolitikken

Idræt- og fritidspolitik

Helsingør Kommune ønsker med idræts- og fritidspolitikken at skabe grundlag for, at alle borgere kan have et aktivt og alsidigt fritidsliv med attraktive og unikke muligheder, der er kendetegnet af kvalitet, fordybelse, bevægelse, talentudvikling, fællesskab, demokrati og aktivt medborgerskab.

Læs Idræts- og Fritidspolitikken

Klimapolitik

Helsingør Kommune vil bidrage til at nedbringe udledningen af klimagasser fra kommunens geografiske områder og blive en af de kommuner, som har den laveste udledning af drivhusgasser pr. borger. 

Kommunen vil bl.a. arbejde for at være CO2-neutrale senest i 2050 og at tilpasse kommunens udvikling til klimaændringerne.

Læs klimapolitikken

Læs også handleplanen for klimapolitikken

Kulturpolitik

Helsingør Kommune er kommet langt på kulturområdet, så det giver genlyd nationalt og internationalt. Den grundlæggende pointe, som bærer kommunens kulturpolitik, er, at kulturens fællesskaber har afgørende betydning for at skabe et mangfoldigt og åbent civilsamfund - for at inddrage og skabe sammen.

I dette brogede og komplicerede billede er Helsingør Kommune også eksemplet på betydningen af at kunne mødes om de store fortællinger.

Læs kulturpolitikken

Læs også handleplanen til kulturpolitikken

Ligestillingspolitik

Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering, religion og etnisk oprindelse.

Det betyder, at der aktivt skal arbejdes for, at alle medarbejdere i Helsingør Kommune sikres lige vilkår, rettigheder og muligheder. I arbejdet med ligestilling skal der dog tages hensyn til de betingelser og muligheder, der er på den enkelte arbejdsplads.

Læs Helsingør Kommunes ligestillingspolitik

Medborgerskabspolitik

Medborgerskabspolitikken henvender sig til alle borgere i Helsingør Kommune. Politikken henvender sig desuden til en vifte af mulige aktører, fx. foreninger og frivillige, virksomheder, boligområder og skolebestyrelser.

Formålet med medborgerskabspolitikken er at fremme en udvikling, hvor kommunen i højere grad opfattes som et fællesskab - og hvor flere borgere aktivt bidrager til udviklingen af lokalsamfundet.

Medborgerskabspolitikken understøtter dermed den del af visionen, der handler om kommunen som et fællesskab: Helsingør Kommune vil være kendt som kommunen, hvor borgere og virksomheder indgår i og bidrager til fællesskabet.

Læs medborgerskabspolitikken

Politik for et værdigt ældreliv

Politik for et værdigt ældreliv beskriver de overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet i Helsingør Kommune. Formålet med politikken er at målrette initiativer, der bidrager til et godt og værdigt ældreliv for kommunens borgere.

Samarbejdet mellem ældre borgere og Helsingør Kommune tager udgangspunkt i tre overordnede værdier: Livskvalitet, tidlig indsats og respekt.

Læs politik og handleplan for et værdigt ældreliv

Helsingør Kommunes andel af værdighedsmilliarden er 12.912.000 kr. årligt.

Se hvordan pengene bliver brugt i 2017

Se hvordan pengene blev brugt i 2016

Regler for skiltning

Her beskrives de regler, som gælder for erhvervsdrivendes opsætning af skiltning i Helsingør Kommune. Reglerne er baseret på mange års erfaringer med skiltesager og danner grundlag for kommunens daglige administration.

Erhvervsdrivende, som vil opsætte ny skiltning, skal ifølge Byggeloven altid søge kommunen om tilladelse. 

Læs regler for skiltning

Sammenhængende børne- og ungepolitik

Helsingør Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik skal bidrage til at skabe størst mulig livskvalitet for borgerne og sikre livslang læring for børn, unge og voksne.

Målet er, at alle børn og unge skal være i trivsel, sikres lige muligheder og være inkluderede.

Læs 'Børne- og ungepolitik 0-18 år'

Sundhedspolitik

Sundhedspolitikken henvender sig til alle borgere, med særligt fokus på borgere med særlige behov og borgere med kronisk sygdom.

Formålet med en kommunal sundhedspolitik er at skabe rammer for, at alle borgere har lige mulighed for en sund levevis. Det betyder, at kommunen skal etablere tilbud, som fremmer sundhed og forebygger sygdomme.

Sundhedspolitikken er udarbejdet i forlængelse af Helsingør Kommunes vision vedrørende en tidlig indsats. Der er lagt vægt på at øge forebyggende og tidlige indsatser, der understøtter borgerens muligheder for at være aktiv, selvhjulpen og tage ansvar for egen sundhed.

Læs sundhedspolitikken

Udbuds- og indkøbspolitik

Udbuds- og indkøbspolitikken opstiller de overordnede rammer for indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver samt for leasing-aftaler i Helsingør Kommune.

Politikken gælder for samtlige udbud og indkøb, og alle kommunens centre og institutioner er forpligtet til at leve op til og rette sig efter udbuds- og indkøbspolitikken.

Læs Udbuds- og indkøbspolitik og handleplan

Center for Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: epo@helsingor.dk