Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde er aktiviteter af social eller sundhedsmæssig karakter, som drives af frivillige organisationer.

Arbejdet sigter på at give enkeltindivider/grupper en øget livskvalitet eller omsorg samt at forebygge og løse velfærdsproblemer indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde er kendetegnet ved:

  • at være grundlagt på frivillig basis

  • at være "non-profit", dvs. de skal ikke skabe økonomisk overskud

  • at den frivillige indsats udgør en betydningsfuld del af grundlaget

  • at medlemskab er frivlligt

I Helsingør Kommune anses det frivillige sociale arbejde for et værdifuldt supplement til den offentlige indsats på sociale område. Det er holdningen, at det frivillige arbejde kan medvirke til at højne kvaliteten i den sociale indsats på det sociale område.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde

Aktiviteten skal være lokalt forankret, og den skal være direkte rettet mod borgere i Helsingør Kommune.

Du kan søge under "Lov om social service §18" Helsingør Kommune om tilskud til frivilligt socialt arbejde, når den frivillige indsats er afgørende for, at arbejdet bliver udført, herunder at være netværksskabende for andre end dig selv og dine nærmeste bekendte og familie.

Det kan fx være:

  • Foreninger og organisationer.

  • Borgere, der har en god ide, som gerne skal udmønte sig i etablering af en ny aktivitet til gavn for andre end dem selv, og hvor der er behov for midler til dette.

  • Foreninger og organisationer, der som formål arbejder frivilligt med socialt og netværksskabende arbejde, og som ønsker at udvikle nye aktivitetstilbud eller sikre vedligehold af eksisterende rammer herfor.

Som udgangspunkt tildeles der midler for et kalenderår eller som et engangstilskud. Det er en vurdering, der afgøres i Tildelingsudvalget, som behandler de indkomne ansøgninger.

Søg tilskud til frivilligt socialt arbejde

hent ansøgningsskema for tilskud til frivilligt arbejde

Du kan søge via linket herover eller få et ansøgningsskema på tlf. 49 28 29 29, eller via mail til Helsingør Kommune.  

Søg den fælleskommunale §18-pulje

Aktivitetskontoret

Her kan du få hjælp til at gennemføre en ny aktivitet blandt de borgere, der modtager enten førtids- eller folkepension eller blot er over 60 år.

På Aktivitetskontoret kan du få hjælp og vejledning til at starte en ny spændende aktivitet. Du kan også få råd og vejledning om økonomi, problemløsninger og praktiske ting i øvrigt.

Du kan søge om at få hjælp til at udføre administrative opgaver, som er forbundet med en aktivitet.

Du kan forhøre dig om stort som småt inden for området aktivitetstilbud, specielt rettet mod målgruppen pensionister og efterlønsmodtagere.

Skriv en e-mail til Aktivitetskontoret

Du er velkommen til at kontakte en frivillig medarbejder på Aktivitetskontoret hver mandag fra kl. 10.00-14.00 og torsdag fra kl. 10.00-12.00 og på telefon 49 28 29 39 eller 49 28 29 29.
Du er velkommen til at træffe en aftale om et møde, når det passer dig.

Aktivitetskontoret

Kronborgvej 1A
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 29 29
E-mail: han41@helsingor.dk